Abstract

The question is how do we help each other change our society for the better?

This study concludes that we need to view our society from an ideological perspective, i.e. that we need to look at ourselves and our ideas scientifically, so that we can individually and collectively use ideology as a guide for our actions.

Foreword

This study is my contribution to creating peace, prosperity and well-being for all the people of the world.

The study does not meet scientific criteria, but tries to see “patterns” via an inductive approach, which are then elevated to science and truth. No sources are given, because everything is freely available on the internet, but the study is built on the IMRAD structure to facilitate the dissemination and understanding of the content.

The conclusion of the study is thus both a command, a lesson and an instruction, but it should be read among thinking people as a presentation for reflection and debate.

Thomas Larsen, Copenhagen, December 16, 2024

Table of Contents

• Abstract
• Preface
• Introduction
• Method
• Investigating the Many Ideas of Humanity
  • The Theistic Ideas
  • The Philosophical Ideas
  • The Scientific Ideas
  • The Sociological Idea
  • The Biological Idea
  • The Psychological Idea
  • The Astronomical Idea
  • Management Science
  • The Political Ideas
• Discussion
• Conclusions
  • Partial Conclusion 1: All Ideas Have Common Features
  • Partial Conclusion 2: All Ideas Have Three Elements
  • Partial Conclusion 3: The Four Ideas
  • Partial Conclusion 4: The Three Crises
  • Conclusion: A New Science: Ideology
• Perspectives
• Humanism Creation Story

Introduction

If we look at the different societies of the world, it is obvious that there are major differences in our conditions, for example in prosperity, in the rights of women and children, in the legal security of citizens, in the Gini coefficient and in the spread of violence.

If we assume that my neighbor’s conditions affect my conditions, then it must also apply that an improvement in my neighbor’s conditions benefits me, and that it will thus benefit us if we help each other.

Based on this understanding, it is meaningful to examine the question: How do we improve each other’s conditions?

Method

The study is based on the following premises:

Leadership
In management science, there is talk of “visionary leadership”, meaning that the leader must tell the employees in which direction the company should move. If the leader fails to do this, the employees will not work together, and the company will lose money.

In parallel, the leader of a society must tell the citizens about his idea, so that everyone feels like part of the community. If the leader fails to do this, the citizens will work against each other, and the society will collapse.

Idea
The Greek philosopher Plato is the originator of the concept of “idea”. He believed that all phenomena, i.e. everything we can sense or think, must have been created according to a template, i.e. that our reality is a realization of our own or others’ ideas.

In everyday speech, we know ideas as “isms”, e.g. socialism, liberalism or theism, and we know that these ideas create very different societies. Taking Plato’s understanding a step further, it must be true that if a person or a society changes their idea, then the person’s or society’s reality will also change.

Development
Basically, development describes something changing for the better. This can apply to both individuals and societies.

The key thing about development is that it can be described. When it is described, we can also control our own and each other’s development.

An investigation of Humanity’s Many Ideas

The basic proposition of this study is that in order to change one’s idea and thereby improve one’s circumstances, one must first realize that one’s current reality is based on an idea. This in itself is a landmark realization, which even includes the fact that we do not simply build our lives on a single idea, but on many and often contradictory ideas.

The examination of humanity’s ideas will include a brief description, an illustration, and an analysis for each idea based on the following three questions:

• A creation story: How did life originate?
• A worldview: What does our world consist of?
• A moral: What should we do to be happy?

The examination of each idea concludes with a commentary, and the study is structured by genre and in a roughly historical order.

Theistic ideas

Theism is the “idea of ​​a god” (from the Greek theo = god), and we refer to this group of ideas as religions. Religious ideas are humanity’s earliest attempts to understand life and thus to create order in chaos, and they can be divided into three groups:

• Animistic ideas
• Polytheistic ideas
• Monotheistic ideas
  

The animistic ideas

According to the animistic idea, also called nature religions, everything, including animals, plants and things, is permeated by a “spirit” (in Latin: anima). Man’s task is to create balance in the relationship with this spirit, for example by thanking the animal’s soul when he has killed it to eat it, and in particularly difficult situations, depending on the continent, he seeks help from a witch, shaman or medicine man to restore the balance.

• Creation story: It is often told about two animals, for example a fox and a spider, who mate and thus create the universe.
• Worldview: Man lives “in god”, i.e. in a world where everything, e.g. animals, plants, stones, things or places, is permeated by the Great Spirit.
• Moral: Happiness arises when man shows respect for the world, e.g. through sacrifices, and thus lives a life in balance with nature.
  

De polyteistiske ideer

De polyteistiske ideer ses fx i de græske, ægyptiske, nordiske og hinduistiske mytologier, og ifølge denne idé er det ikke længere en ”ånd”, som mennesket skal forholde sig til, men et antal guder. Guderne kan ligne dyr eller mennesker, og de har forskellige funktioner, fx for krig, for søfart og for nydelse.

Det centrale i de polyteistiske ideer er myterne, altså fortællingerne om guderne. Fokus skifter således fra at være i balance med naturen til at kunne forstå sociale normer og begå sig.

Den præ-hinduistiske kultur i Indien har en samling af skrifter, Vedaerne, som foruden at berette om livets skabelse og om guderne også giver detaljerede beskrivelser af menneskekroppen. Denne lære fortæller, hvordan den sociale udvikling forløber.

Læren fortæller om energi-felter i kroppen, Chakras, som styrer vores liv på godt og ondt. Man kan, ved hjælp af bøn, ofringer, meditation, faste eller yoga, komme i kontakt med energierne og ændre dem og dermed sit liv.

De syv chakras har følgende betydning startende nedefra:

1.Vores livsenergi, 2.Vores seksualenergi, 3. Vores selvkontrol, 4. Vores kærlighed, 5. Vores udtryksevne, 6. Vores fornuft og 7. Vores forbindelse til det guddommelige.

Den sociale udvikling sker ved, at vi tager kontrol over vores livsenergi og vores seksualitet med et bevidst valg. Herefter får vi adgang til de ”øvre”, finere dele af vores liv, nemlig kærligheden, kommunikationen med omverdenen, fornuften og vores indsigt i os selv som guddommelige væsner.

• Skabelsesberetning: En eller flere guder skabte verden.
• Verdensbillede: Mennesket lever i en verden, som bliver styret af guder.
• Lære: Lykken opstår, når mennesket lærer af fortællingerne om guderne.

De polyteistiske ideer er første skridt til, at mennesket bliver en del af et folk, og til at de grænseløse vidder bliver til nationer. De polyteistiske ideer er ligesom animismen i vid udstrækning blevet fortrængt af andre ideer, men de ses stadig udbredt i Indien og i blandingsreligioner som Voodoo, hvor figurer og ritualer fra katolicismen blandes med afrikanske traditioner.

De monoteistiske ideer

I de monoteistiske ideer, som kender vi som Jødedom, Kristendom og Islam, er der kun én gud, men der kan ses “rester” fra både animisme og polyteisme. I Kristendommen optræder fx både “Hellig-ånden”, ujordiske væsner som engle og dæmoner samt jordiske personer som Jomfru Maria og Jesus.

Det centrale er “Guds ord”, altså de love, som står nedskrevet, og disse love er ikke fortællinger, som individet frit kan tolke, men påbud. Dette afspejler en samfundsudvikling, som rummer både skriftsprog og et hierarki, altså et præstevælde, hvor ikke mindst truslen om Satan og Helvede, er redskaber til opdragelse af større samfund.

• Skabelsesberetning: Jahve/Gud/Allah skabte jorden på seks dage.
• Verdensbillede: Den gode Gud er oppe i himlen, mennesket er på jorden og den onde Satan nede i Helvede.
• Lære: Lykken opstår, når vi følger gudens love.

De monoteistiske ideer er grundlaget for det hierarkiske samfund, hvor en enevældig leder sidder på samfundets top med kun den almægtige Gud over sig. Omvendt åbner disse ideer for det individuelle forhold til gud og dermed til, at medlemmerne af samfundet kan udvikle sig individuelt.

Ser man overordnet på disse tre typer religiøse ideer, så ændrer menneskets idé sig radikalt fra den allestedsnærværende ånd til flere guder til én Gud. Parallelt hermed sker der en udvikling, hvor mennesket identificerer sig med sin klan til at være en del af et folk og til at være et individ med individuelt ansvar for sig selv og sit individuelle efterliv.

De filosofiske ideer

Som et eksempel på den samfundsudvikling, som er denne undersøgelses omdrejningspunkt, så udgør fremkomsten af de græske filosoffer et interessant skifte. Datidens græske samfund var ikke blot så højt udviklet, at det havde kunstfærdige templer til forskellige guder, handel med fjerne lande og et skriftsprog, men nu kunne man nedskrive sine egne tanker!

Sokrates

Sokrates, som muligvis er en fiktiv person, og hvis navn på forunderlig vis betyder “Fællesskabsskaber”, altså so- (af social) + -krat (af skaber), har lagt navn til den sokratiske dialog. Hans idé var, at man ved at tale sammen kunne blive klogere på sig selv og hinanden og således ville kunne finde løsninger til fælles gavn.

Som bekendt nægtede hans naboer at blive klogere og dømte ham derfor til døden.

Platon

Platon er opfinderen af begrebet “idé”. Ifølge ham var der “bag” fænomenerne, altså den virkelige, fysiske verden, en verden af ideer, og disse ideer skulle jævnfør Platons forståelse fungere som en art arkitekttegning, som virkeligheden var skabt ud fra.

Platons skelnen mellem idé og fænomen, altså ideens realisering, har dannet grundlag for det, som vi kalder at reflektere, at forholde sig til eller tale om noget, at mentalisere og at perspektivere, altså det at betragte sig selv eller noget “udefra”. Med sit begreb har han således skabt grundlaget for al samtale og fornuft.

Aristoteles

Aristoteles havde et begreb, som han kaldte Phronesis.

Ordet phronesis udtales ”fronesis” og betyder fornuft. Ordet er i familie med det græske ord phren, som også betyder fornuft, og som kendes fra frenologien, altså den videnskab, hvor man ved at kigge på et menneskes kranium mener at kunne beskrive personens personlighed.

Den fulde betydning af ordet phronesis får man dog først, når man sætter et a- foran ordet. Herved opstår ordet afronesis, altså ”ufornuft” eller ”dumhed”. Man kan nu skimte datidens grækeres mening om mennesker fra Afrika med afrohår samt om mennesker, der tilbeder Afrodite eller indtager afrodisiaka, nemlig at de var vilde og uciviliserede og befandt sig på et udviklingstrin langt under grækernes ophøjede kultur.

Disse tre filosofiske ideer adskiller sig væsentligt fra deres samtids polyteistiske idé, altså den græske mytologi:

• Skabelsesberetning: Fænomenerne, altså virkeligheden er opstået på baggrund af en idé.
• Verdensbillede: Mennesket er blandt mennesker.
• Lære: Lykken opstår, når vi lærer at tale sammen.

Med filosofien forstærkes udviklingen mod individualitet, dvs. at mennesket fra at være underlagt en gud og en konge bliver ansvarlig for egen lykke.

De videnskabelige ideer

Oversat til dansk betyder idé et “billede”, altså det billede af noget virkeligt, som dukker op i vores hoved som en løsning, når vi skal løse et problem. Ordet idé adskiller sig således fra ordet “fantasi”, altså et billede af noget uvirkeligt, men mellem virkelighed og fantasi findes videnskaberne, som via fantasien skaber en ny virkelighed.

De videnskabelige ideer benævnes som -logi og -nomi, og den viden, som blev til videnskaberne, er opsamlet gennem årtusinders studier. Med start i astronomien, metallurgien og alkymien fik videnskaben i gennem 1800-tallet tilføjet biologien, sociologien, psykologien, økonomien, fysikken, kemien, lægevidenskaben og mange andre videnskabsområder.

Fælles for de videnskabelige ideer er, at de søger nye måder at gøre tingene på, og at de har flyttet skaberkraften fra gud til mennesket. Videnskaben tilbeder ikke en skabergud, men beundrer skabermennesket, dvs. videnskabsmænd/-kvinder, som skaber noget nyt.

Her følger en gennemgang af udvalgte videnskabelige ideer:

Den sociologiske idé

Før videnskaben om samfundsudvikling, altså sociologien, opstod omkring 1850, så fandtes der allerede forskellige samfundsformer. Disse samfundsformer findes i vores sprog:

”-arki” har rødder i dels archi, som betyder en hersker og at herske, og dels i arc, som betyder muremesterbue. Tilsammen fortæller -arki, hvem som har magten og er samfundets “arkitekt”, og begrebet bruges i nogle klassiske sammenhænge:

• anarkier har slet ikke nogen leder af samfundet
• arkier, fx
  • patriarkier og matriarkier beskriver samfund, som ledes af henholdsvis en fader/han eller en moder/hun, og begrebet bruges også til at beskrive den måde, som dyr organiserer sig. Blandt primater, fx mennesker, chimpanser og gorillaer, er det en patriark, som leder flokken, mens det hos kvæg, bier og elefanter er en matriark.
  • monarkier ledes af én person
  • oligarkier ledes af de rigeste
  • hierarkier ledes af de gejstlige.

”-krati” betyder at regere. Også her findes en række klassiske sammenhænge, hvor begrebet bruges:

• autokrati, enevælde
• plutokrati, rigmandsvælde
• teokrati, præstevælde
• demokrati, folkevælde

Det indiske kastesystem og Stændersamfundet

Fra Indien kender vi kastesystemet, som deler samfundets indbyggere op i grupper kaldet ”kaster”. Begrebet kan via engelsk ”to cast” oversættes til ”støbninger” og beskriver således, hvordan guderne har skabt orden i livets kaos ved at ”støbe” en fast opdeling af samfundets medlemmer i fire kaster:

• Brahminerne, som var præster
• Adlen, som var krigere og magthavere
• Borgerne, som bedrev håndværk og handel
• Arbejdere, som tjente andre

Parallelt med det indiske kastesamfund kender vi fra Europa stændersamfundet. Denne forståelse beskriver en gudgiven samfundsorden med fire “stænder” eller samfundsklasser (fra højre):

• Adlen
• Kongemagten
• Kirken
• Bønderne

Disse sociologiske ideer har tydelige paralleller:

• Skabelsesberetning: Livet er skabt af en eller flere guder.
• Verdensbillede: Mennesket lever i en verden, som en gud har skabt, og guden overvåger, at livet går, som guden ønsker det.
• Lære: Lykken opstår, når vi følger gudens vilje, dvs. værner om gudens skaberværk og repræsentanter her på jorden, dvs. samfundsordnen og magthaverne.

Karl Marx’ sociologiske teori

I 1848 udgav Karl Marx sit hovedværk, Det Kommunistiske Manifest, og dermed gjorde han sig selv til et af verdenshistoriens mest betydningsfulde mennesker og fik titlen som ”fader” til sociologien, altså videnskaben om samfundsudvikling.

Ifølge Marx udvikler samfund sig, og hans teori er vist i denne model: Fra en ”Æra med primitive fællesskabssamfund” over faser med ”Slaveri”, ”Feudalisme” og ”Kapitalisme” udvikler samfund sig mod ”Afsluttende fase”, nemlig der hvor samfundet bygger på en idé om fællesskab. Forandringen af samfundet betyder, at ressourcerne vil blive ligeligt fordelt, hvilket vil komme alle til gavn.

• Skabelsesberetning: Vi kommer fra en dyreverden.
• Verdensbillede: Vi er mennesker i krise, og vores samfund udvikler sig.
• Lære: Lykken opstår, når vi lærer at skabe fællesskaber.

Disse tre sociologiske ideer adskiller sig væsentligt fra hinanden, hvilket især må tilskrives forandringer i skabelsesberetningen. De to første samfundsmodeller er virkeliggørelsen af religiøse ideer og søger at bevare det bestående, hvorimod Karl Marx’ på baggrund af en videnskabelig idé beskriver en række menneskeskabte samfundskriser, som skal løses gennem forandring.

Den biologiske idé

Forståelsen, af at egenskaber nedarves og kan udvælges, må antages at være tusindvis af år gammel, og domesticeringen af de vilde dyr og forædlingen af kornsorterne kan ses som eksempler på dette. En videnskabelig teori fremsættes dog først i 1859, hvor naturforskeren og geologen Charles Darwin udgav bogen Arternes Oprindelse, hvori han fremsatte sin Evolutionsteori om, at alle jordens dyre- og plantearter havde udviklet sig fra en fælles forfader.

• Skabelsesberetning: Alt har udviklet sig fra en fælles forfader.
• Verdensbillede: Mennesket står midt i en udvikling.
• Lære: Lykken, dvs. overlevelsen, opstår, når vi tilpasser os.

Darwins idé var i modstrid med den dengang herskende skabelsesberetning, nemlig den fra 1. Mosebog, hvor Jahve havde skabt alle arterne i en perfekt orden. Hans idé bidrog til en udvikling af samfundet, hvor religiøsitet nu fremstod som naiv, folkelig overtro og uegnet som grundlag for samarbejdet mellem individer.

Den psykologiske idé

Psykologien, altså videnskaben om mennesket evne til at indgå i fællesskaber, startede som en del af lægevidenskaben, før den blev en selvstændig videnskab omkring år 1900. Ligesom med sociologien har man før den tid gjort sig tanker om vores sind, om sindssygdom og om det sunde sind, og også her finder man forståelser, som bygger på forskellige ideer.

Søren Kierkegaard

Den danske filosof og teolog, Søren Kierkegaard (1813-1855) kunne have været gennemgået under de religiøse eller filosofiske ideer, men kronologisk og indholdsmæssigt passer han godt under de psykologiske ideer. Fra sit kristne udgangspunkt filosoferer han nemlig over livet og menneskets psyke, og han beskriver en individuel, personlig udvikling.

Ifølge Kirkegaards “Stadielære”, bliver vi lykkelige, når vi overgår fra en ydre styring til en ”inderlig” styring, altså går fra en gentagelse af belæringer til en personlig forståelse af, hvad gode gerninger er. Vejen til denne inderlighed beskriver han som en udvikling over fire stadier:

1. Tilværelsen som spidsborger, hvor mennesket følger ydre autoriteter. Det er herfra, hvor vi i vores søgen efter lykke må vove ”springet ud på de 1000 favne”.
2. Udviklingen sker via ”den æstetiske fordring”, hvor vi fristes af vores sanser
3. Udviklingen sker via ”den etiske fordring”, hvor vores moral bliver prøvet
4. Livet som sand kristen, hvor vi for alvor bliver lykkelige, nemlig som selvstændige mennesker, der følger vores ”inderlige” forståelse.

• Skabelsesberetning: Beretningen fra 1. Mosebog.
• Verdensbillede: Et kristent verdensbillede med Gud oppe i himlen, mennesket på jorden og Satan nede i Helvede.
• Lære: Lykken opstår, når vi lærer ”inderlighed”, altså med udgangspunkt i egne erfaringer har lært, hvordan vi handler næstekærligt.

Freud

Sigmund Freud, som kaldes den psykologiske videnskabs fader, formulerede omkring år 1900 en psykologisk teori om menneskets sind. Teorien illustrerede han med en model, som er velkendt under navnet “Freuds æggemodel”.

Ifølge Freud består vores sind af tre elementer, nemlig et ”Jeg”, som vælger og handler, et ”Id”, som rummer vores instinkter og behov, og et ”Overjeg”, som er vores fornuft, dvs. vores forståelse for omgivelsernes behov, regler og normer.

• Skabelsesberetning: Videnskabelig, dvs. en darwinistisk/biologisk.
• Verdensbillede: Vi er mennesker, dvs. biologiske væsner med følelser og instinkter.
• Lære: Lykken opstår, når vi lærer at tage højde for vores omgivelser.

Maslow

Abraham Maslow formulerede i 1943 en psykologisk teori om, hvordan vi bedømmer vores liv. Hvor lykkelige vi er afhænger af, hvorvidt vores behov er blevet opfyldt, og hans teori er illustreret med en model, som har fået navnet Maslow’s Behovspyramide.

Behovspyramiden viser menneskets behov i en rækkefølge, startende nedefra, hvor vores grundlæggende behov, såfremt de er blevet dækket, vil give mulighed for opfyldelsen af ”højere” behov. Des højere vi kommer i pyramiden, des lykkeligere bliver vi.

Med start nedefra har vi fem behov:

• Skabelsesberetning: En videnskabelig skabelsesberetning.
• Verdensbillede: Vi er individer med behov.
• Lære: Lykken opstår, når vores behov bliver opfyldt.

Kierkegaards eksistentialisme og de to psykologiske ideer har en central ting til fælles, nemlig individet og dets lykke. Disse ideer afspejler således et markant skifte i samfundet, hvor individet pludselig får betydning i sig selv, hvilket må ses som et resultat af den for datiden nye idé, liberalismen, som har afskaffet stavnsbånd og stændersamfund og har gjort folket til borgere med individuelle borgerrettigheder.

Den astronomiske idé

Astronomien er sammen med sin broder, astrologien, menneskehedens første videnskaber. Disse ideer har dannet grundlag for begreber omkring tid, ugedagene, kalendere, planlægning, navigation, forudsigelser, psykologisk begrebsdannelse og ikke mindst for religionerne.

Den vestlige verdens skabelsesberetning, som gjorde Rom til Universets centrum, blev først modsagt i slutningen af 1500-tallet af Giordano Bruno og Nikolaus Kopernikus, som påstod, at Solen var Universets censtrum. Imidlertid var det først i starten af 1600-tallet, at Johannes Kepler kunne bevise solens status som en stjerne blandt utallige stjerner, men den brede folkelige forståelse af, at Jorden er rund, indtraf formentlig først, da Apollo-missionerne hjembragte fotos af Jorden taget fra det ydre rum.

Skabelsesberetningen fra 1. Mosebog stod stor set uimodsagt helt frem til Darwin, og først i 1927 formulerede den belgiske præst, astronom og professor i fysik, George Lemaître en videnskabelig skabelsesberetning, nemlig teorien om Big Bang. Big Bang-teorien går ud på, at universet blev skabt ud fra ét punkt, The Singularity, for 13,5 milliarder år siden, og at det siden udvidede sig til den verden, som vi lever i netop nu.

• Skabelsesberetning: Alt opstod ud af intet
• Verdensbillede: Der er ingen gud, og vi er født ud af det samme ”intet” og er ét med hinanden.
• Lære: Vi bliver lykkelige ved at indse, at vi er et med hinanden, for så vil vi hjælpe andre for at hjælpe os selv.

Forskellen på Mosebogens skabelsesberetning og Big Bang-teorien er muligvis kun fraværet af en gud og nogle milliarder år, men forskellen i de verdensbilleder, som opstår efterfølgende, er kolossale. En meget stor del af verdens befolkning lever stadig i en verden, hvor de slås om deres guder, og en anden og meget mindre del forsøger at hjælpe deres medmennesker.

Ledelsesvidenskaben

Ledelsesvidenskaben befinder sig i et krydsfelt mellem sociologi, psykologi og økonomi, og to amerikanske professorer i ledelse er et studie værd:

Larry Greiner

Larry Greiner beskæftiger sig organisationsudvikling, og i sin model fra 1972, The Five Phases of Growth, viser han de faser, som en organisation skal gennemgå for at vokse. Som hos Marx mener Greiner, at organisationer udvikler sig gennem kriser, og det er underforstået, at en organisation, som ikke formår at udvikle sig, vil gå til grunde.

I Fase 1 beskriver Greiner, at livets skaberkraft, Creativity, findes overalt. Hvilken som helst krise kan løses ved, at nogen tager et initiativ, nemlig Leadership.

I Fase 2 har lederen givet kreativiteten retning, Direction, men organisationen kan først vokse, når lederen har spredt ideen til andre medlemmer i organisationen, som så kan arbejde uafhængigt, Autonomy.

I Fase 3 uddelegerer lederen opgaverne til organisationens medlemmer, Delegation, og væksten afhænger af, om lederen sørger for, at medlemmerne gør det rigtigt, Control.

I Fase 4 er der brug for koordination af medlemmernes arbejde, Coordination, og krisen består i, om ledelsen forstår at sætte grænser, Red Tape.

Fase 5 er egentlig en gentagelse af fase 3, hvor organisationens arbejde afstemmes med andre organisationer, Collaboration.

Essensen af Greiners teori er, at organisationens vækst er afhængig af medlemmernes kompetencer. Medlemmerne skal kunne udføre opgaven, forstå deres plads i organisationen og arbejde selvstændigt med en kritisk, ansvarlig forståelse af deres bidrag til det samlede produkt.

Richard Whittington

Richard Whittington beskæftiger sig med ledelsesformer, dvs. med de typer ledelse, som medarbejdere på forskelligt udviklingsniveau har brug for.

RW opererer med to par af modsætninger

1. Processer, som enten kan være nye (opdukkende) eller gentagende (bevidst planlagte)
2. Resultater, hvor man enten kan have ét mål (overskudsmaksimering) eller flere forskellige mål.

I dette krydsfelt beskriver RW fire ledelsesformer (Strategiske perspektiver), nemlig Evolutionær, Klassisk, Proces og Systemisk.

• I den organisation, hvor medarbejderne skal have dækket basale behov, men ingen kompetencer har, er der brug for en evolutionær ledelse til at få en idé her og nu.
• I den organisation, hvor medarbejderne skal have dækket basale behov, men kan noget, er der brug for en klassiske ledelse til at planlægge arbejdet.
• I den organisation, hvor medarbejderne har flere behov, kan noget og ved, hvordan arbejdet er planlagt, er der brug for procesledelse til at inddrage nye ideer, som kan forbedre arbejdsprocessen.
• I den organisation, hvor medarbejderne har flere behov, kan noget, kender planen og forstår processerne, er der brug for systemisk ledelse, der sørger for, at medlemmerne kan arbejde selvstændigt og koordineret med resten af virksomheden og andre virksomheder.

Whittington mener således, at en virksomhed starter med én person, lederen, som får en idé. Undervejs i virksomhedens vækst må lederen uddelegere stadigt større dele af ansvaret til medarbejderne, som til sidst vil arbejde selvstændigt ud fra en idé om virksomhedens formål og behov, altså det som også kaldes “tillidsbaseret ledelse”.

Det skal præciseres, at lederens mulighed for at lede afgøres af medarbejdernes kompetenceniveau og villighed til at påtage sig ansvar, hvilket så netop fastsætter lederens primære opgave, nemlig at sørge for at medarbejderne har de rette kompetencer og især den rette forståelse af virksomhedens formål.

• Skabelsesberetning: Big Bang-teorien.
• Verdensbillede: Vi er individer i en organisation, som celler i en organisme.
• Lære: Lykken er afhængig af, om vi kan og vil arbejde sammen.

I disse teorier kan begreberne ”organisation og medarbejder” udskiftes med begreberne ”samfund og borger”, og vi kan således via Greiner og Whittington betragte samfundsudvikling som et resultat af borgernes kompetenceniveau. Samfundsudvikling sker altså, når 1) uformående borgere 2) tilegner sig færdigheder, 3) arbejder individuelt og 4) forpligter sig overfor deres medborgerne.

De politiske ideer

Politik er at opfatte noget som et problem og at foreslå en løsning, og dette gør man på baggrund sin idé. Endelsen “isme” betyder sindelag eller kærlighed til, og de politiske ideer viser således vores præferancer for bestemte løsninger.

Liberalismen

Frem til Den Franske Revolution i 1789 var alle stater monarkier som fungerede med eller uden støtte fra adlen eller kirken. Det var den herskende idé, som kunne man ikke mene noget om og ikke kunne fravælge.

Den Franske Revolution forløb under parolen “Frihed, ligehed og broderskab”, hvor “frihed” (af fransk liberté) senere blev til den første politiske -isme, nemlig liberalismen. Denne idé udtrykte den vurdering, at samfundets medlemmer ville være lykkeligere, hvis alle havde lige rettigheder.

Revolutionen gjorde således op med royalismen, altså ideen om at monarken enerådigt tog alle beslutninger vedrørende samfundet og sørgede for, at alle samfundets medlemmer var lykkelige. Ændringen af denne idé til liberalisme førte til en ny statsdannelse, hvor alle blev ligeværdige borgere med ret til træffe beslutninger omkring eget liv.

• Regimet skiftede fra arvekongedømme til republik med folkevalgt leder
• Samfundets medlemmer, som under monarkiet havde været kongens eller adelsmænds ejendom, fik nu status som borgere
• Borgerne fik ret til at deltage i samfundets ledelse, ret til at drive virksomhed, ret til at ytre sig, ret til personlig beskyttelse og ret til at forfølge egne mål
• Retssystemet gik fra vilkårlige domme afsagt af regenten til uvildige dommeres domsafsigelser ud fra nedskrevne love
• Magten gik fra monarkens fuldkomne magt til tredeling af magten

Nationalismen

Ved skiftet fra monarki til republik opstod behovet for ny måde at definiere sin identiet, altså hvordan samfundet skulle kende sine egne og adskille sig mod omverden. Løsningen på dette problem blev en ny idé, nemlig nationalismen.

Begrebet nationalisme har sine rødder i det latinske ord natio, at fødes. Nationalisme er kærlighed til ens fødeland, herunder flaget, sproget, egnsretterne, troen, kulturen og folkelig helte.

I det danske folkestyres spæde start var der ikke partier, men den første gruppering, som samlede sig, tog navnet “De Konservative”. Deres idé, altså konservatismen, var at forhindre nedbrydningen af den royale, patriarkalske samfundsorden.

Kommunisme og socialisme

Omkring 1850 formulerede sociologen Karl Marx sin teori om, hvordan samfund udvikler sig mod at blive kommunistiske, altså fællesskabssamfund. Kommunismen, eller marxismen som kommunismen også kaldes, er et samfund, hvor alle samfundets medlemmer deler værdierne ligeligt.

Marx så på sine medborgere fra et sociologisk perspektiv og kom frem til, at de var opdelt i en arbejderklasse og overklasse, og at overklassen var uvillig til at dele værdierne. For at sikre udviklingen frem mod borgernes velvillige deling af ressourcerne, så var det nødvendig at tage magten, og denne idé, altså magtudøvelse på fællesskabets vegne, kaldte Marx for socialisme.

Socialdemokratisme og andre voldelige -ismer

I Danmark var demokratiet i 1870’erne blevet så udbredt, at fattige mænd fra arbejderklassen også måtte stemme. Partiet “Den Internationale Arbejderforening for Danmark” var et reformistisk, socialistisk parti efter marxistisk forbillede, og partiet skiftede senere navn til Socialdemokratiet.

Efter revolutionen i Rusland i 1918 skulle revolutionens ledere løse opgaven med at løfte en befolkning af forarmede, stærkt religiøse analfabeter op til at blive velvillige deltagere et kommunistisk samfund. Det var Lenin, som stod for denne opgave, hvilken han og siden Stalin satte i værk med vold og magt med millioner af døde til følge.

I 1930’ernes Europa opstod fascismen, som var en voldelig socialisme. Ligeledes opstod nationalsocialismen i Tyskland, som også var en voldelig nationalisme.

Fælles for disse ideer er, at man betragter individets manglende vilje til at dele ressourcerne som et problem, til hvilket man anser vold som en nødvendig løsning. Volden har stalinisterne, maoisterne og socialisterne brugt til at få magt over individerne, altså arbejdsgivere og “kapitalister”, såvel som fascisterne brugte vold til få magt over arbejderne og som nazisterne fik magt over kommunisterne.

Individualismen

Individualismen udspringer af liberalismen, men flytter fokus. Liberalismen ønskede, at borgerne fik frihed og beskyttelse mod undertrykkelse, og individualismen står ovenpå liberalismens sejr og ønsker plads til individets fulde udfoldelse af sin unikke identitet.

Denne ide er nyere dato og tager i høj grad afsæt i en afvisning af nationalismens identifikation og i psykologien. Her er det lykken at finde sig selv og at reparere sin traumatiserede fortid, men man anser kun sig selv som succesfuld, hvis man er blevet kendt eller har mange “følgere”.

Humanismen

Den sidst tilkomne idé er humanisme, som udspringer af eksistentialismen. Denne idé ser man formuleret i FN’s Menneskerettighedskonvention fra 1948, som stadfæster, at vi ikke blot er borgere jævnfør nationale konstitutioner, men er “mennesker” jævnfør denne internationale konvention.

I modsætning til liberalismens krav om frihed, og socialismens undertrykkelse, så tilføjer humanismen et nyt begreb: “pligt”. Hvis man vil gøre sig fortjent til menneskerettighederne, så kræver det, at man forpligter sig overfor fælleskabet, altså at man frivilligt tager et personligt valg om at ville sine medmennesker det bedste. 

De politiske ideer tildeler magt til enten individet eller til staten:

                                                                               

Diskussion

Undersøgelsen af menneskehedens ideer leder frem til følgende konklusioner:

Delkonklusion 1: Alle ideer har fælles træk

Umiddelbart ses det, at alle ideer har følgende træk til fælles:

• Ideer fungerer som løsningsforslag på problemer
• Målet er at sikre individets og fællesskabets overlevelse og lykke
• Problemerne beskrives som uomgængelige og ødelæggende vilkår, som vi skal lære at håndtere, fx vores instinkter, seksualdrift, følelser og selviskhed
• De forbedringer, som vil sikre vores lykke, beskrives som en opadgående bevægelse
• Lykken afhænger af fællesskabet

Delkonklusion 2: Alle ideer har tre elementer

Umiddelbart ses det, at alle religiøse, filosofiske og videnskabelige ideer besvarer tre spørgsmål:

1. En skabelsesberetning: Hvordan opstod livet?
2. Et verdensbillede: Hvad består vores verden af?
3. En lære: Hvad skal vi gøre for at blive lykkelige?

Det kan videre konkluderes, at vores skabelsesberetning er af afgørende betydning, for ud af den opstår vores verdensbillede. Ud af vores verdensbillede opstår til gengæld vores lære, altså forklaringen på, hvordan man bliver lykkelig.

Vores lære er af stor betydning, for det er med den i hånden, at vi forsøger at løse de problemer, som vi møder, dvs. vores politik, og det er netop, når man skal enes om politiske løsninger, at det bliver tydeligt, hvis vi har forskellige ideer.

Delkonklusion 3: De fire grundideer

Ideerne kan opdeles efter to dimensioner:

1. Tildeler de magt til en institution eller til individet?
2. Udøves magten for egen eller fællesskabets skyld?

De to dimensioner giver fire paradigmer:

De fire paradigmer kan med henvisning til ideernes kronologi samt til sociologien og ledelsesteorien sættes i rækkefølge og viser nu en udvikling med fire grundideer.

Delkonklusion 4: De tre kriser

Det er en gennemgående forståelse, at livet rummer problemer, men også at overvindelsen af disse problemer fører til vækst. En gennemgående forståelse er også, at løsningen på problemerne er en fælles opgave.

Med henvisning til en historisk forståelse, til Kierkegaards stadielære, til Marx’ sociologiske teori og til ledelsesvidenskaben kan der udpeges tre kriser

• Anarkismens krise
  • Befolkningenstilvæksten og menneskets effektive jagtmetoder har ført til mangel på ressourcer
    • Løsning: Agerbrug, hvilket stiller krav om fred, organisering, vidensdeling, høst, opbevaring, ejerskab og handel
• Arkismens krise
  • Krisen de arkistiske samfund består af flere kriser: 1) Eksterne sammenstød med tilstødende folk, 2) organiseringen er blevet for omfattende, ineffektiv og tabsgivende, og 3) interne magtkampe og utilfredshed, som samlet set fører til mangel på ressourcer
    • Løsning: Decentralisering af magten, dvs. konstituering af borgerrettigheder, hvorved der give plads til individuel foretagsomhed
• Individualismens krise
  • Krisen i individernes frie udfoldelse består af flere kriser: 1) Mangel på arbejdskraft, 2) mangel på aftagere/publikum og 3) mangel på respekt for natur og folk, herunder at man stadig højere grad fjerner sig fra naturen for at kunne definere sig selv som unik og for at kunne opdyrke nye markeder.
    • Løsning: Uselviskhed, hvor man “glemmer sig selv”, og forpligter sig til at arbejde og leve for andres vel.

Konklusion: En ny videnskab: Ideologien

Hvis man ser på lighederne i menneskehedens mange ideer, så kommer man frem til de fire delkonklusioner. På den baggrund kan man påstå, at vores forskellige ideer blot er variationer over en fælles “ur-idé, og at vi vil have det samme, nemlig overlevelse og lykke, herunder at kunne navigere sikkert udenom ødelæggende fænomener som selviskhed og ukontrolleret kønsdrift.

Ser man derimod på forskellene i vores ideer, så får man øje på en udvikling, som viser en sammenhæng mellem ideerne og samfundenes udvikling. Bogens præmis er Platons forståelse af sammenhængen mellem idé og virkelighed, og på den baggrund kan det konkluderes, at der er grundlag for at formulere en ny videnskab, nemlig Ideologien.

Ideologien påstår således, at vi som mennesker lever på et udviklingstrin, at vi kommer i krise, og at vi, hvis vi formår at finde en løsning, altså en bedre idé, udvikler os op på et højere trin. Samlet set påstår ideologien, at vi grundlæggende kan leve efter fire forskellige ideer, og at vi undervejs i vores udvikling skal igennem tre forskellige kriser.

Ideologien kan illustreres i en model:

Da ideologien er en slags “meta-idé” eller en essens af alle menneskehedens mange ideer, så er ideologien også svaret på undersøgelsens spørgsmål: “Hvordan hjælper vi hinanden med at ændre vores samfund til det bedre?” Svaret er, at skal enes om, at vi udvikler os mod at blive mennesker.

Perspektiver

Nærværende undersøgelse tog udgangspunkt i ønsket om at finde en måde, hvorpå vi kan skabe gensidigt bedre vilkår for hinanden, og konklusionen er, at vi skal lærer af ideologien og konkret ændre vores ideer til humanisme. Vi står derfor nu med et nyt spørgsmål: Hvordan udbreder vi denne forståelse, og hvorfor er den ikke allerede udbredt?

I forlængelse af undersøgelsens egen konklusion, så må den manglende udbredelse skyldes manglende udvikling. Det kan imidlertid ikke handle om, at humanismen ikke skulle være blevet opfundet før nu, for både Kristendommen, Islam og Buddhisme samt FN’s Menneskerettighedskonvention rummer netop medmenneskelighed og tilgivelse, så årsagen må være, at personer på lavere udviklingstrin ser en fordel for dem selv i at fastholde deres virkelighed, fx:

1. Undervejs som videnskaberne i middelalderen udfordrede den katolske kirkes position, blev videnskabsfolk, herunder almindelige mennesker, som forsøgte sig med lægekunsten, udråbt som hekse og brændt på bålet.
2. Undervejs som nye befolkningsgrupper krævede individuelle rettigheder, fx arbejdere, som krævede retten til at forsamles og til at organisere sig, blev ledere for den slags organisationer tæsket og fængslet, fx Louis Pio i Danmark, Mandela i Sydafrika, Victor Jara i Chile, Che Guevara, fagforeningsfolk under Franco i Italien og under McCarthy i USA og mange, mange tusinder mindre prominente personer, som blot er forsvundet.
3. Undervejs som nye politiske ideer vandt flertal, blev sådanne lande udsat for militærkup, fx som foranstaltet af USA i Chile, Iran, Pakistan, Syrien, Libyen, Afghanistan, Nicaragua og og og…
4. Undervejs som en stadig bredere folkelig samtale blev mulig via sociale medier, har ”nogen” formået at censurere disse medier, fx forbuddet mod at omtale den globale Corona-strategi negativt eller blokeringen af den tidligere amerikanske præsident Donald Trump fra Twitter.

Udbredelsen af humanismen må altså betragte som en fakkel, som med livet som indsats bæres videre af dem, som kan og tør.

Humanisme

For at give denne undersøgelse den vidtrækkende konsekvens, som er dens hensigt, og som er konsekvensen af formuleringen af ideologien, så følger her en definition af humanismen:

• Skabelsesberetning: Intet var, men Intetet delte sig i lys og mørke, udad og indad og i bevægelse og hvile, og derudaf opstod alt.
• Verdensbillede: Alt er ét med alt, vi er ét med alt omkring os, og alt, hvad vi ser og oplever, er en del af os selv.
• Lære: Vi bliver lykkelige af at hjælpe hinanden, for det er os selv, som vi hjælper, og i alle møder skal vi handle med kærlighed, tolerance og ærlighed. Vi har pligt til at skabe dialog, så vi sammen kan skabe fred, velstand og hygge.

Realiseringen af humanismen vil skabe en verden, hvor de få humanister vil se de mange “dyr”, “folk” og “individer” i sig selv og bære over med dem, deres drifter, vold og vildfarelser. De vil ranke deres rygge og mindes FN’s Menneskerettighedskonvention:

”De i denne konvention deltagende stater … erkender, at det er det enkelte menneskes skyldighed, i kraft af dets forpligtelser over for sine medmennesker og overfor det samfund, som det tilhører, at søge de i denne konvention anerkendte rettigheder fremmet og overholdt…”

Slut.