{"id":2,"date":"2024-12-16T15:04:05","date_gmt":"2024-12-16T15:04:05","guid":{"rendered":"http:\/\/ideology.dk\/?page_id=2"},"modified":"2025-09-19T15:41:50","modified_gmt":"2025-09-19T15:41:50","slug":"sample-page","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/ideology.dk\/","title":{"rendered":"Thesis"},"content":{"rendered":"\n<h1 class=\"wp-block-heading\">Abstract<\/h1>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">The question is how do we help each other change our society for the better?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">This study concludes that we need to view our society from an ideological perspective, i.e. that we need to look at ourselves and our ideas scientifically, so that we can individually and collectively use ideology as a guide for our actions.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<h1 class=\"wp-block-heading\">Foreword<\/h1>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">This study is my contribution to creating peace, prosperity and well-being for all the people of the world.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">The study does not meet scientific criteria, but tries to see \u201cpatterns\u201d via an inductive approach, which are then elevated to science and truth. No sources are given, because everything is freely available on the internet, but the study is built on the IMRAD structure to facilitate the dissemination and understanding of the content.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">The conclusion of the study is thus both a command, a lesson and an instruction, but it should be read among thinking people as a presentation for reflection and debate.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-text-align-right wp-block-paragraph\">Thomas Larsen, Copenhagen, December 16, 2024<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<h1 class=\"wp-block-heading\">Table of Contents<\/h1>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Abstract<\/li>\n\n\n\n<li>Preface<\/li>\n\n\n\n<li>Introduction<\/li>\n\n\n\n<li>Method<\/li>\n\n\n\n<li>Investigating the Many Ideas of Humanity\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>The Theistic Ideas<\/li>\n\n\n\n<li>The Philosophical Ideas<\/li>\n\n\n\n<li>The Scientific Ideas<\/li>\n\n\n\n<li>The Sociological Idea<\/li>\n\n\n\n<li>The Biological Idea<\/li>\n\n\n\n<li>The Psychological Idea<\/li>\n\n\n\n<li>The Astronomical Idea<\/li>\n\n\n\n<li>Management Science<\/li>\n\n\n\n<li>The Political Ideas<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n\n\n\n<li>Discussion<\/li>\n\n\n\n<li>Conclusions\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Partial Conclusion 1: All Ideas Have Common Features<\/li>\n\n\n\n<li>Partial Conclusion 2: All Ideas Have Three Elements<\/li>\n\n\n\n<li>Partial Conclusion 3: The Four Ideas<\/li>\n\n\n\n<li>Partial Conclusion 4: The Three Crises<\/li>\n\n\n\n<li>Conclusion: A New Science: Ideology<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n\n\n\n<li>Perspectives<\/li>\n\n\n\n<li>Humanism Creation Story<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<h1 class=\"wp-block-heading\">Introduction<\/h1>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">If we look at the different societies of the world, it is obvious that there are major differences in our conditions, for example in prosperity, in the rights of women and children, in the legal security of citizens, in the Gini coefficient and in the spread of violence.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">If we assume that my neighbor&#8217;s conditions affect my conditions, then it must also apply that an improvement in my neighbor&#8217;s conditions benefits me, and that it will thus benefit us if we help each other.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Based on this understanding, it is meaningful to examine the question: How do we improve each other&#8217;s conditions?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Method<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">The study is based on the following premises:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Leadership<\/strong><br>In management science, there is talk of \u201cvisionary leadership\u201d, meaning that the leader must tell the employees in which direction the company should move. If the leader fails to do this, the employees will not work together, and the company will lose money.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">In parallel, the leader of a society must tell the citizens about his idea, so that everyone feels like part of the community. If the leader fails to do this, the citizens will work against each other, and the society will collapse.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Idea<\/strong><br>The Greek philosopher Plato is the originator of the concept of \u201cidea\u201d. He believed that all phenomena, i.e. everything we can sense or think, must have been created according to a template, i.e. that our reality is a realization of our own or others\u2019 ideas.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">In everyday speech, we know ideas as \u201cisms\u201d, e.g. socialism, liberalism or theism, and we know that these ideas create very different societies. Taking Plato&#8217;s understanding a step further, it must be true that if a person or a society changes their idea, then the person&#8217;s or society&#8217;s reality will also change.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Development<\/strong><br>Basically, development describes something changing for the better. This can apply to both individuals and societies.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">The key thing about development is that it can be described. When it is described, we can also control our own and each other&#8217;s development.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<h1 class=\"wp-block-heading\">An investigation of Humanity&#8217;s Many Ideas<\/h1>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">The basic proposition of this study is that in order to change one&#8217;s idea and thereby improve one&#8217;s circumstances, one must first realize that one&#8217;s current reality is based on an idea. This in itself is a landmark realization, which even includes the fact that we do not simply build our lives on a single idea, but on many and often contradictory ideas.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">The examination of humanity&#8217;s ideas will include a brief description, an illustration, and an analysis for each idea based on the following three questions:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>A creation story: How did life originate?<\/li>\n\n\n\n<li>A worldview: What does our world consist of?<\/li>\n\n\n\n<li>A moral: What should we do to be happy?<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">The examination of each idea concludes with a commentary, and the study is structured by genre and in a roughly historical order.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Theistic ideas<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Theism is the \u201cidea of \u200b\u200ba god\u201d (from the Greek theo = god), and we refer to this group of ideas as religions. Religious ideas are humanity\u2019s earliest attempts to understand life and thus to create order in chaos, and they can be divided into three groups:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Animistic ideas<\/li>\n\n\n\n<li>Polytheistic ideas<\/li>\n\n\n\n<li>Monotheistic ideas<br><\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">The animistic ideas<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">According to the animistic idea, also called nature religions, everything, including animals, plants and things, is permeated by a \u201cspirit\u201d (in Latin: anima). Man\u2019s task is to create balance in the relationship with this spirit, for example by thanking the animal\u2019s soul when he has killed it to eat it, and in particularly difficult situations, depending on the continent, he seeks help from a witch, shaman or medicine man to restore the balance.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Creation story: It is often told about two animals, for example a fox and a spider, who mate and thus create the universe.<\/li>\n\n\n\n<li>Worldview: Man lives \u201cin god\u201d, i.e. in a world where everything, e.g. animals, plants, stones, things or places, is permeated by the Great Spirit.<\/li>\n\n\n\n<li>Moral: Happiness arises when man shows respect for the world, e.g. through sacrifices, and thus lives a life in balance with nature.<br><\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">De polyteistiske ideer<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De polyteistiske ideer ses fx i de gr\u00e6ske, \u00e6gyptiske, nordiske og hinduistiske mytologier, og if\u00f8lge denne id\u00e9 er det ikke l\u00e6ngere en \u201d\u00e5nd\u201d, som mennesket skal forholde sig til, men et antal guder. Guderne kan ligne dyr eller mennesker, og de har forskellige funktioner, fx for krig, for s\u00f8fart og for nydelse.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det centrale i de polyteistiske ideer er myterne, alts\u00e5 fort\u00e6llingerne om guderne. Fokus skifter s\u00e5ledes fra at v\u00e6re i balance med naturen til at kunne forst\u00e5 sociale normer og beg\u00e5 sig.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den pr\u00e6-hinduistiske kultur i Indien har en samling af skrifter, Vedaerne, som foruden at berette om livets skabelse og om guderne ogs\u00e5 giver detaljerede beskrivelser af menneskekroppen. Denne l\u00e6re fort\u00e6ller, hvordan den sociale udvikling forl\u00f8ber.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">L\u00e6ren fort\u00e6ller om energi-felter i kroppen, Chakras, som styrer vores liv p\u00e5 godt og ondt. Man kan, ved hj\u00e6lp af b\u00f8n, ofringer, meditation, faste eller yoga, komme i kontakt med energierne og \u00e6ndre dem og dermed sit liv.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De syv chakras har f\u00f8lgende betydning startende nedefra:<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"444\" height=\"470\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-1.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-88\" style=\"width:377px;height:auto\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-1.png 444w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-1-283x300.png 283w\" sizes=\"auto, (max-width: 444px) 100vw, 444px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">1.Vores livsenergi, 2.Vores seksualenergi, 3. Vores selvkontrol, 4. Vores k\u00e6rlighed, 5. Vores udtryksevne, 6. Vores fornuft og 7. Vores forbindelse til det guddommelige.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den sociale udvikling sker ved, at vi tager kontrol over vores livsenergi og vores seksualitet med et bevidst valg. Herefter f\u00e5r vi adgang til de \u201d\u00f8vre\u201d, finere dele af vores liv, nemlig k\u00e6rligheden, kommunikationen med omverdenen, fornuften og vores indsigt i os selv som guddommelige v\u00e6sner.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: En eller flere guder skabte verden.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Mennesket lever i en verden, som bliver styret af guder.<\/li>\n\n\n\n<li>L\u00e6re: Lykken opst\u00e5r, n\u00e5r mennesket l\u00e6rer af fort\u00e6llingerne om guderne.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De polyteistiske ideer er f\u00f8rste skridt til, at mennesket bliver en del af et folk, og til at de gr\u00e6nsel\u00f8se vidder bliver til nationer. De polyteistiske ideer er ligesom animismen i vid udstr\u00e6kning blevet fortr\u00e6ngt af andre ideer, men de ses stadig udbredt i Indien og i blandingsreligioner som Voodoo, hvor figurer og ritualer fra katolicismen blandes med afrikanske traditioner.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">De monoteistiske ideer<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I de monoteistiske ideer, som kender vi som J\u00f8dedom, Kristendom og Islam, er der kun \u00e9n gud, men der kan ses &#8220;rester&#8221; fra b\u00e5de animisme og polyteisme. I Kristendommen optr\u00e6der fx b\u00e5de &#8220;Hellig-\u00e5nden&#8221;, ujordiske v\u00e6sner som engle og d\u00e6moner samt jordiske personer som Jomfru Maria og Jesus.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det centrale er &#8220;Guds ord&#8221;, alts\u00e5 de love, som st\u00e5r nedskrevet, og disse love er ikke fort\u00e6llinger, som individet frit kan tolke, men p\u00e5bud. Dette afspejler en samfundsudvikling, som rummer b\u00e5de skriftsprog og et hierarki, alts\u00e5 et pr\u00e6stev\u00e6lde, hvor ikke mindst truslen om Satan og Helvede, er redskaber til opdragelse af st\u00f8rre samfund.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"391\" height=\"491\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-2.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-89\" style=\"width:290px;height:auto\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-2.png 391w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-2-239x300.png 239w\" sizes=\"auto, (max-width: 391px) 100vw, 391px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Jahve\/Gud\/Allah skabte jorden p\u00e5 seks dage.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Den gode Gud er oppe i himlen, mennesket er p\u00e5 jorden og den onde Satan nede i Helvede.<\/li>\n\n\n\n<li>L\u00e6re: Lykken opst\u00e5r, n\u00e5r vi f\u00f8lger gudens love.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De monoteistiske ideer er grundlaget for det hierarkiske samfund, hvor en enev\u00e6ldig leder sidder p\u00e5 samfundets top med kun den alm\u00e6gtige Gud over sig. Omvendt \u00e5bner disse ideer for det individuelle forhold til gud og dermed til, at medlemmerne af samfundet kan udvikle sig individuelt.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"628\" height=\"474\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-17.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-105\" style=\"width:840px;height:auto\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-17.png 628w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-17-300x226.png 300w\" sizes=\"auto, (max-width: 628px) 100vw, 628px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Illustrationen viser &#8220;Gud&#8221; i f\u00e6rd med at skabe universet.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ser man overordnet p\u00e5 disse tre typer religi\u00f8se ideer, s\u00e5 \u00e6ndrer menneskets id\u00e9 sig radikalt fra den allestedsn\u00e6rv\u00e6rende \u00e5nd til flere guder til \u00e9n Gud. Parallelt hermed sker der en udvikling, hvor mennesket identificerer sig med sin klan til at v\u00e6re en del af et folk og til at v\u00e6re et individ med individuelt ansvar for sig selv og sit individuelle efterliv.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">De filosofiske ideer<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Som et eksempel p\u00e5 den samfundsudvikling, som er denne unders\u00f8gelses omdrejningspunkt, s\u00e5 udg\u00f8r fremkomsten af de gr\u00e6ske filosoffer et interessant skifte. Datidens gr\u00e6ske samfund var ikke blot s\u00e5 h\u00f8jt udviklet, at det havde kunstf\u00e6rdige templer til forskellige guder, handel med fjerne lande og et skriftsprog, men nu kunne man nedskrive sine egne tanker!<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Sokrates<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Sokrates, som muligvis er en fiktiv person, og hvis navn p\u00e5 forunderlig vis betyder \u201cF\u00e6llesskabsskaber\u201d, alts\u00e5 so- (af social) + -krat (af skaber), har lagt navn til den sokratiske dialog. Hans id\u00e9 var, at man ved at tale sammen kunne blive klogere p\u00e5 sig selv og hinanden og s\u00e5ledes ville kunne finde l\u00f8sninger til f\u00e6lles gavn.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"208\" height=\"277\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-3.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-90\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Som bekendt n\u00e6gtede hans naboer at blive klogere og d\u00f8mte ham derfor til d\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Platon<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Platon er opfinderen af begrebet \u201cid\u00e9\u201d. If\u00f8lge ham var der \u201cbag\u201d f\u00e6nomenerne, alts\u00e5 den virkelige, fysiske verden, en verden af ideer, og disse ideer skulle j\u00e6vnf\u00f8r Platons forst\u00e5else fungere som en art arkitekttegning, som virkeligheden var skabt ud fra.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"211\" height=\"320\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-4.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-91\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-4.png 211w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-4-198x300.png 198w\" sizes=\"auto, (max-width: 211px) 100vw, 211px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Platons skelnen mellem id\u00e9 og f\u00e6nomen, alts\u00e5 ideens realisering, har dannet grundlag for det, som vi kalder at reflektere, at forholde sig til eller tale om noget, at mentalisere og at perspektivere, alts\u00e5 det at betragte sig selv eller noget &#8220;udefra&#8221;. Med sit begreb har han s\u00e5ledes skabt grundlaget for al samtale og fornuft.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Aristoteles<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Aristoteles havde et begreb, som han kaldte Phronesis.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"227\" height=\"333\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-5.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-92\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-5.png 227w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-5-205x300.png 205w\" sizes=\"auto, (max-width: 227px) 100vw, 227px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ordet phronesis udtales \u201dfronesis\u201d og betyder fornuft. Ordet er i familie med det gr\u00e6ske ord <em>phren<\/em>, som ogs\u00e5 betyder fornuft, og som kendes fra frenologien, alts\u00e5 den videnskab, hvor man ved at kigge p\u00e5 et menneskes kranium mener at kunne beskrive personens personlighed.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den fulde betydning af ordet phronesis f\u00e5r man dog f\u00f8rst, n\u00e5r man s\u00e6tter et a- foran ordet. Herved opst\u00e5r ordet <em>afronesis<\/em>, alts\u00e5 \u201dufornuft\u201d eller \u201ddumhed\u201d. Man kan nu skimte datidens gr\u00e6keres mening om mennesker fra <em>Afrika <\/em>med <em>afroh\u00e5r <\/em>samt om mennesker, der tilbeder <em>Afrodite <\/em>eller indtager <em>afrodisiaka<\/em>, nemlig at de var vilde og uciviliserede og befandt sig p\u00e5 et udviklingstrin langt under gr\u00e6kernes oph\u00f8jede kultur.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"316\" height=\"402\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-6.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-93\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-6.png 316w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-6-236x300.png 236w\" sizes=\"auto, (max-width: 316px) 100vw, 316px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Disse tre filosofiske ideer adskiller sig v\u00e6sentligt fra deres samtids polyteistiske id\u00e9, alts\u00e5 den gr\u00e6ske mytologi:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: F\u00e6nomenerne, alts\u00e5 virkeligheden er opst\u00e5et p\u00e5 baggrund af en id\u00e9.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Mennesket er blandt mennesker.<\/li>\n\n\n\n<li>L\u00e6re: Lykken opst\u00e5r, n\u00e5r vi l\u00e6rer at tale sammen.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Med filosofien forst\u00e6rkes udviklingen mod individualitet, dvs. at mennesket fra at v\u00e6re underlagt en gud og en konge bliver ansvarlig for egen lykke.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">De videnskabelige ideer<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Oversat til dansk betyder id\u00e9 et &#8220;billede&#8221;, alts\u00e5 det billede af noget virkeligt, som dukker op i vores hoved som en l\u00f8sning, n\u00e5r vi skal l\u00f8se et problem. Ordet id\u00e9 adskiller sig s\u00e5ledes fra ordet &#8220;fantasi&#8221;, alts\u00e5 et billede af noget uvirkeligt, men mellem virkelighed og fantasi findes videnskaberne, som via fantasien skaber en ny virkelighed.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De videnskabelige ideer ben\u00e6vnes som -logi og -nomi, og den viden, som blev til videnskaberne, er opsamlet gennem \u00e5rtusinders studier. Med start i astronomien, metallurgien og alkymien fik videnskaben i gennem 1800-tallet tilf\u00f8jet biologien, sociologien, psykologien, \u00f8konomien, fysikken, kemien, l\u00e6gevidenskaben og mange andre videnskabsomr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">F\u00e6lles for de videnskabelige ideer er, at de s\u00f8ger nye m\u00e5der at g\u00f8re tingene p\u00e5, og at de har flyttet skaberkraften fra gud til mennesket. Videnskaben tilbeder ikke en skabergud, men beundrer skabermennesket, dvs. videnskabsm\u00e6nd\/-kvinder, som skaber noget nyt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Her f\u00f8lger en gennemgang af udvalgte videnskabelige ideer:<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Den sociologiske id\u00e9<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">F\u00f8r videnskaben om samfundsudvikling, alts\u00e5 sociologien, opstod omkring 1850, s\u00e5 fandtes der allerede forskellige samfundsformer. Disse samfundsformer findes i vores sprog:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201d-arki\u201d har r\u00f8dder i dels <em>archi<\/em>, som betyder <em>en hersker <\/em>og <em>at herske<\/em>, og dels i <em>arc<\/em>, som betyder <em>muremesterbue<\/em>. Tilsammen fort\u00e6ller -arki, hvem som har magten og er samfundets &#8220;arkitekt&#8221;, og begrebet bruges i nogle klassiske sammenh\u00e6nge:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>anarkier har slet ikke nogen leder af samfundet<\/li>\n\n\n\n<li>arkier, fx\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>patriarkier og matriarkier beskriver samfund, som ledes af henholdsvis en fader\/han eller en moder\/hun, og begrebet bruges ogs\u00e5 til at beskrive den m\u00e5de, som dyr organiserer sig. Blandt primater, fx mennesker, chimpanser og gorillaer, er det en patriark, som leder flokken, mens det hos kv\u00e6g, bier og elefanter er en matriark.<\/li>\n\n\n\n<li>monarkier ledes af \u00e9n person<\/li>\n\n\n\n<li>oligarkier ledes af de rigeste<\/li>\n\n\n\n<li>hierarkier ledes af de gejstlige.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201d-krati\u201d betyder <em>at regere<\/em>. Ogs\u00e5 her findes en r\u00e6kke klassiske sammenh\u00e6nge, hvor begrebet bruges:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>autokrati, enev\u00e6lde<\/li>\n\n\n\n<li>plutokrati, rigmandsv\u00e6lde<\/li>\n\n\n\n<li>teokrati, pr\u00e6stev\u00e6lde<\/li>\n\n\n\n<li>demokrati, folkev\u00e6lde<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\">Det indiske kastesystem og St\u00e6ndersamfundet<\/h4>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Fra Indien kender vi kastesystemet, som deler samfundets indbyggere op i grupper kaldet \u201dkaster\u201d. Begrebet kan via engelsk \u201dto cast\u201d overs\u00e6ttes til \u201dst\u00f8bninger\u201d og beskriver s\u00e5ledes, hvordan guderne har skabt orden i livets kaos ved at \u201dst\u00f8be\u201d en fast opdeling af samfundets medlemmer i fire kaster:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Brahminerne, som var pr\u00e6ster<\/li>\n\n\n\n<li>Adlen, som var krigere og magthavere<\/li>\n\n\n\n<li>Borgerne, som bedrev h\u00e5ndv\u00e6rk og handel<\/li>\n\n\n\n<li>Arbejdere, som tjente andre<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"609\" height=\"405\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-7.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-94\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-7.png 609w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-7-300x200.png 300w\" sizes=\"auto, (max-width: 609px) 100vw, 609px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Det indiske kastesystem er blevet afskaffet, men l\u00e6ser man indiske aviser og ser under &#8220;\u00c6gteannoncer&#8221;, s\u00e5 vil man se, at de kvinder og m\u00e6nd, som s\u00f8ger en \u00e6gtef\u00e6lle, oplyser, hvilken kaste de kommer fra.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Parallelt med det indiske kastesamfund kender vi fra Europa st\u00e6ndersamfundet. Denne forst\u00e5else beskriver en gudgiven samfundsorden med fire \u201cst\u00e6nder\u201d eller samfundsklasser (fra h\u00f8jre):<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Adlen<\/li>\n\n\n\n<li>Kongemagten<\/li>\n\n\n\n<li>Kirken<\/li>\n\n\n\n<li>B\u00f8nderne<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"802\" height=\"561\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-8.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-95\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-8.png 802w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-8-300x210.png 300w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-8-768x537.png 768w\" sizes=\"auto, (max-width: 802px) 100vw, 802px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Disse sociologiske ideer har tydelige paralleller:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Livet er skabt af en eller flere guder.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Mennesket lever i en verden, som en gud har skabt, og guden overv\u00e5ger, at livet g\u00e5r, som guden \u00f8nsker det.<\/li>\n\n\n\n<li>L\u00e6re: Lykken opst\u00e5r, n\u00e5r vi f\u00f8lger gudens vilje, dvs. v\u00e6rner om gudens skaberv\u00e6rk og repr\u00e6sentanter her p\u00e5 jorden, dvs. samfundsordnen og magthaverne.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Karl Marx&#8217; sociologiske teori<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I 1848 udgav Karl Marx sit hovedv\u00e6rk, Det Kommunistiske Manifest, og dermed gjorde han sig selv til et af verdenshistoriens mest betydningsfulde mennesker og fik titlen som \u201dfader\u201d til sociologien, alts\u00e5&nbsp;videnskaben om samfundsudvikling.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"781\" height=\"437\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-9.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-96\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-9.png 781w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-9-300x168.png 300w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-9-768x430.png 768w\" sizes=\"auto, (max-width: 781px) 100vw, 781px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">If\u00f8lge Marx udvikler samfund sig, og hans teori er vist i denne model: Fra en \u201d\u00c6ra med primitive f\u00e6llesskabssamfund\u201d over faser med \u201dSlaveri\u201d, \u201dFeudalisme\u201d og \u201dKapitalisme\u201d udvikler samfund sig mod \u201dAfsluttende fase\u201d, nemlig der hvor samfundet bygger p\u00e5 en id\u00e9 om f\u00e6llesskab. Forandringen af samfundet betyder, at ressourcerne vil blive ligeligt fordelt, hvilket vil komme alle til gavn.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Vi kommer fra en dyreverden.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Vi er mennesker i krise, og vores samfund udvikler sig.<\/li>\n\n\n\n<li>L\u00e6re: Lykken opst\u00e5r, n\u00e5r vi l\u00e6rer at skabe f\u00e6llesskaber.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Disse tre sociologiske ideer adskiller sig v\u00e6sentligt fra hinanden, hvilket is\u00e6r m\u00e5 tilskrives forandringer i skabelsesberetningen. De to f\u00f8rste samfundsmodeller er virkeligg\u00f8relsen af religi\u00f8se ideer og s\u00f8ger at bevare det best\u00e5ende, hvorimod Karl Marx\u2019 p\u00e5 baggrund af en videnskabelig id\u00e9 beskriver en r\u00e6kke menneskeskabte samfundskriser, som skal l\u00f8ses gennem forandring.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Den biologiske id\u00e9<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Forst\u00e5elsen, af at egenskaber nedarves og kan udv\u00e6lges, m\u00e5 antages at v\u00e6re tusindvis af \u00e5r gammel, og domesticeringen af de vilde dyr og for\u00e6dlingen af kornsorterne kan ses som eksempler p\u00e5 dette. En videnskabelig teori frems\u00e6ttes dog f\u00f8rst i 1859, hvor naturforskeren og geologen Charles Darwin udgav bogen Arternes Oprindelse, hvori han fremsatte sin Evolutionsteori om, at alle jordens dyre- og plantearter havde udviklet sig fra en f\u00e6lles forfader.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"233\" height=\"306\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-10.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-97\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-10.png 233w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-10-228x300.png 228w\" sizes=\"auto, (max-width: 233px) 100vw, 233px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Alt har udviklet sig fra en f\u00e6lles forfader.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Mennesket st\u00e5r midt i en udvikling.<\/li>\n\n\n\n<li>L\u00e6re: Lykken, dvs. overlevelsen, opst\u00e5r, n\u00e5r vi tilpasser os.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Darwins id\u00e9 var i modstrid med den dengang herskende skabelsesberetning, nemlig den fra 1. Mosebog, hvor Jahve havde skabt alle arterne i en perfekt orden. Hans id\u00e9 bidrog til en udvikling af samfundet, hvor religi\u00f8sitet nu fremstod som naiv, folkelig overtro og uegnet som grundlag for samarbejdet mellem individer.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Den psykologiske id\u00e9<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Psykologien, alts\u00e5 <em>videnskaben om mennesket evne til at indg\u00e5 i f\u00e6llesskaber<\/em>, startede som en del af l\u00e6gevidenskaben, f\u00f8r den blev en selvst\u00e6ndig videnskab omkring \u00e5r 1900. Ligesom med sociologien har man f\u00f8r den tid gjort sig tanker om vores sind, om sindssygdom og om det sunde sind, og ogs\u00e5 her finder man forst\u00e5elser, som bygger p\u00e5 forskellige ideer.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">S\u00f8ren Kierkegaard<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den danske filosof og teolog, S\u00f8ren Kierkegaard (1813-1855) kunne have v\u00e6ret gennemg\u00e5et under de religi\u00f8se eller filosofiske ideer, men kronologisk og indholdsm\u00e6ssigt passer han godt under de psykologiske ideer. Fra sit kristne udgangspunkt filosoferer han nemlig over livet og menneskets psyke, og han beskriver en individuel, personlig udvikling.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">If\u00f8lge Kirkegaards &#8220;Stadiel\u00e6re\u201d, bliver vi lykkelige, n\u00e5r vi overg\u00e5r fra en ydre styring til en \u201dinderlig\u201d styring, alts\u00e5 g\u00e5r fra en gentagelse af bel\u00e6ringer til en personlig forst\u00e5else af, hvad gode gerninger er. Vejen til denne inderlighed beskriver han som en udvikling over fire stadier:<\/p>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\">\n<li>Tilv\u00e6relsen som spidsborger, hvor mennesket f\u00f8lger ydre autoriteter. Det er herfra, hvor vi i vores s\u00f8gen efter lykke m\u00e5 vove \u201dspringet ud p\u00e5 de 1000 favne\u201d.<\/li>\n\n\n\n<li>Udviklingen sker via \u201dden \u00e6stetiske fordring\u201d, hvor vi fristes af vores sanser<\/li>\n\n\n\n<li>Udviklingen sker via \u201dden etiske fordring\u201d, hvor vores moral bliver pr\u00f8vet<\/li>\n\n\n\n<li>Livet som sand kristen, hvor vi for alvor bliver lykkelige, nemlig som selvst\u00e6ndige mennesker, der f\u00f8lger vores \u201dinderlige\u201d forst\u00e5else.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"642\" height=\"302\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-11.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-98\" style=\"width:840px;height:auto\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-11.png 642w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-11-300x141.png 300w\" sizes=\"auto, (max-width: 642px) 100vw, 642px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Beretningen fra 1. Mosebog.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Et kristent verdensbillede med Gud oppe i himlen, mennesket p\u00e5 jorden og Satan nede i Helvede.<\/li>\n\n\n\n<li>L\u00e6re: Lykken opst\u00e5r, n\u00e5r vi l\u00e6rer \u201dinderlighed\u201d, alts\u00e5 med udgangspunkt i egne erfaringer har l\u00e6rt, hvordan vi handler n\u00e6stek\u00e6rligt.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Freud<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Sigmund Freud, som kaldes den psykologiske videnskabs fader, formulerede omkring \u00e5r 1900 en psykologisk teori om menneskets sind. Teorien illustrerede han med en model, som er velkendt under navnet \u201cFreuds \u00e6ggemodel\u201d.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"458\" height=\"464\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-12.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-99\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-12.png 458w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-12-296x300.png 296w\" sizes=\"auto, (max-width: 458px) 100vw, 458px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">If\u00f8lge Freud best\u00e5r vores sind af tre elementer, nemlig et \u201dJeg\u201d, som v\u00e6lger og handler, et \u201dId\u201d, som rummer vores instinkter og behov, og et \u201dOverjeg\u201d, som er vores fornuft, dvs. vores forst\u00e5else for omgivelsernes behov, regler og normer.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Videnskabelig, dvs. en darwinistisk\/biologisk.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Vi er mennesker, dvs. biologiske v\u00e6sner med f\u00f8lelser og instinkter.<\/li>\n\n\n\n<li>L\u00e6re: Lykken opst\u00e5r, n\u00e5r vi l\u00e6rer at tage h\u00f8jde for vores omgivelser.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Maslow<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Abraham Maslow formulerede i 1943 en psykologisk teori om, hvordan vi bed\u00f8mmer vores liv. Hvor lykkelige vi er afh\u00e6nger af, hvorvidt vores behov er blevet opfyldt, og hans teori er illustreret med en model, som har f\u00e5et navnet Maslow\u2019s Behovspyramide.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Behovspyramiden viser menneskets behov i en r\u00e6kkef\u00f8lge, startende nedefra, hvor vores grundl\u00e6ggende behov, s\u00e5fremt de er blevet d\u00e6kket, vil give mulighed for opfyldelsen af \u201dh\u00f8jere\u201d behov. Des h\u00f8jere vi kommer i pyramiden, des lykkeligere bliver vi.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Med start nedefra har vi fem behov:<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"800\" height=\"600\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-13.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-100\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-13.png 800w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-13-300x225.png 300w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-13-768x576.png 768w\" sizes=\"auto, (max-width: 800px) 100vw, 800px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: En videnskabelig skabelsesberetning.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Vi er individer med behov.<\/li>\n\n\n\n<li>L\u00e6re: Lykken opst\u00e5r, n\u00e5r vores behov bliver opfyldt.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kierkegaards eksistentialisme og de to psykologiske ideer har en central ting til f\u00e6lles, nemlig individet og dets lykke. Disse ideer afspejler s\u00e5ledes et markant skifte i samfundet, hvor individet pludselig f\u00e5r betydning i sig selv, hvilket m\u00e5 ses som et resultat af den for datiden nye id\u00e9, liberalismen, som har afskaffet stavnsb\u00e5nd og st\u00e6ndersamfund og har gjort folket til borgere med individuelle borgerrettigheder.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Den astronomiske id\u00e9<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Astronomien er sammen med sin broder, astrologien, menneskehedens f\u00f8rste videnskaber. Disse ideer har dannet grundlag for begreber omkring tid, ugedagene, kalendere, planl\u00e6gning, navigation, forudsigelser, psykologisk begrebsdannelse og ikke mindst for religionerne.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den vestlige verdens skabelsesberetning, som gjorde Rom til Universets centrum, blev f\u00f8rst modsagt i slutningen af 1500-tallet af Giordano Bruno og Nikolaus Kopernikus, som p\u00e5stod, at Solen var Universets censtrum. Imidlertid var det f\u00f8rst i starten af 1600-tallet, at Johannes Kepler kunne bevise solens status som en stjerne blandt utallige stjerner, men den brede folkelige forst\u00e5else af, at Jorden er rund, indtraf formentlig f\u00f8rst, da Apollo-missionerne hjembragte fotos af Jorden taget fra det ydre rum.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Skabelsesberetningen fra 1. Mosebog stod stor set uimodsagt helt frem til Darwin, og f\u00f8rst i 1927 formulerede den belgiske pr\u00e6st, astronom og professor i fysik, George Lema\u00eetre en videnskabelig skabelsesberetning, nemlig teorien om Big Bang. Big Bang-teorien g\u00e5r ud p\u00e5, at universet blev skabt ud fra \u00e9t punkt, The Singularity, for 13,5 milliarder \u00e5r siden, og at det siden udvidede sig til den verden, som vi lever i netop nu.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"344\" height=\"344\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-14.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-101\" style=\"width:840px;height:auto\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-14.png 344w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-14-300x300.png 300w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-14-150x150.png 150w\" sizes=\"auto, (max-width: 344px) 100vw, 344px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Alt opstod ud af intet<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Der er ingen gud, og vi er f\u00f8dt ud af det samme \u201dintet\u201d og er \u00e9t med hinanden.<\/li>\n\n\n\n<li>L\u00e6re: Vi bliver lykkelige ved at indse, at vi er et med hinanden, for s\u00e5 vil vi hj\u00e6lpe andre for at hj\u00e6lpe os selv.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Forskellen p\u00e5 Mosebogens skabelsesberetning og Big Bang-teorien er muligvis kun frav\u00e6ret af en gud og nogle milliarder \u00e5r, men forskellen i de verdensbilleder, som opst\u00e5r efterf\u00f8lgende, er kolossale. En meget stor del af verdens befolkning lever stadig i en verden, hvor de sl\u00e5s om deres guder, og en anden og meget mindre del fors\u00f8ger at hj\u00e6lpe deres medmennesker.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Ledelsesvidenskaben<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ledelsesvidenskaben befinder sig i et krydsfelt mellem sociologi, psykologi og \u00f8konomi, og to amerikanske professorer i ledelse er et studie v\u00e6rd:<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Larry Greiner<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Larry Greiner besk\u00e6ftiger sig organisationsudvikling, og i sin model fra 1972, The Five Phases of Growth, viser han de faser, som en organisation skal gennemg\u00e5 for at vokse. Som hos Marx mener Greiner, at organisationer udvikler sig gennem kriser, og det er underforst\u00e5et, at en organisation, som ikke form\u00e5r at udvikle sig, vil g\u00e5 til grunde.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"803\" height=\"719\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-15.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-102\" style=\"width:840px;height:auto\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-15.png 803w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-15-300x269.png 300w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-15-768x688.png 768w\" sizes=\"auto, (max-width: 803px) 100vw, 803px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I Fase 1 beskriver Greiner, at livets skaberkraft, Creativity, findes overalt. Hvilken som helst krise kan l\u00f8ses ved, at nogen tager et initiativ, nemlig Leadership.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I Fase 2 har lederen givet kreativiteten retning, Direction, men organisationen kan f\u00f8rst vokse, n\u00e5r lederen har spredt ideen til andre medlemmer i organisationen, som s\u00e5 kan arbejde uafh\u00e6ngigt, Autonomy.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I Fase 3 uddelegerer lederen opgaverne til organisationens medlemmer, Delegation, og v\u00e6ksten afh\u00e6nger af, om lederen s\u00f8rger for, at medlemmerne g\u00f8r det rigtigt, Control.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I Fase 4 er der brug for koordination af medlemmernes arbejde, Coordination, og krisen best\u00e5r i, om ledelsen forst\u00e5r at s\u00e6tte gr\u00e6nser, Red Tape.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Fase 5 er egentlig en gentagelse af fase 3, hvor organisationens arbejde afstemmes med andre organisationer, Collaboration.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Essensen af Greiners teori er, at organisationens v\u00e6kst er afh\u00e6ngig af medlemmernes kompetencer. Medlemmerne skal kunne udf\u00f8re opgaven, forst\u00e5 deres plads i organisationen og arbejde selvst\u00e6ndigt med en kritisk, ansvarlig forst\u00e5else af deres bidrag til det samlede produkt.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\">Richard Whittington<\/h3>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Richard Whittington besk\u00e6ftiger sig med ledelsesformer, dvs. med de typer ledelse, som medarbejdere p\u00e5 forskelligt udviklingsniveau har brug for.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">RW opererer med to par af mods\u00e6tninger<\/p>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\">\n<li>Processer, som enten kan v\u00e6re nye (opdukkende) eller gentagende (bevidst planlagte)<\/li>\n\n\n\n<li>Resultater, hvor man enten kan have \u00e9t m\u00e5l (overskudsmaksimering) eller flere forskellige m\u00e5l.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I dette krydsfelt beskriver RW fire ledelsesformer (Strategiske perspektiver), nemlig Evolution\u00e6r, Klassisk, Proces og Systemisk.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"834\" height=\"408\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-16.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-103\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-16.png 834w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-16-300x147.png 300w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-16-768x376.png 768w\" sizes=\"auto, (max-width: 834px) 100vw, 834px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>I den organisation, hvor medarbejderne skal have d\u00e6kket basale behov, men ingen kompetencer har, er der brug for en evolution\u00e6r ledelse til at f\u00e5 en id\u00e9 her og nu.<\/li>\n\n\n\n<li>I den organisation, hvor medarbejderne skal have d\u00e6kket basale behov, men kan noget, er der brug for en klassiske ledelse til at planl\u00e6gge arbejdet.<\/li>\n\n\n\n<li>I den organisation, hvor medarbejderne har flere behov, kan noget og ved, hvordan arbejdet er planlagt, er der brug for procesledelse til at inddrage nye ideer, som kan forbedre arbejdsprocessen.<\/li>\n\n\n\n<li>I den organisation, hvor medarbejderne har flere behov, kan noget, kender planen og forst\u00e5r processerne, er der brug for systemisk ledelse, der s\u00f8rger for, at medlemmerne kan arbejde selvst\u00e6ndigt og koordineret med resten af virksomheden og andre virksomheder.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Whittington mener s\u00e5ledes, at en virksomhed starter med \u00e9n person, lederen, som f\u00e5r en id\u00e9. Undervejs i virksomhedens v\u00e6kst m\u00e5 lederen uddelegere stadigt st\u00f8rre dele af ansvaret til medarbejderne, som til sidst vil arbejde selvst\u00e6ndigt ud fra en id\u00e9 om virksomhedens form\u00e5l og behov, alts\u00e5 det som ogs\u00e5 kaldes \u201ctillidsbaseret ledelse\u201d.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det skal pr\u00e6ciseres, at lederens mulighed for at lede afg\u00f8res af medarbejdernes kompetenceniveau og villighed til at p\u00e5tage sig ansvar, hvilket s\u00e5 netop fasts\u00e6tter lederens prim\u00e6re opgave, nemlig at s\u00f8rge for at medarbejderne har de rette kompetencer og is\u00e6r den rette forst\u00e5else af virksomhedens form\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Big Bang-teorien.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Vi er individer i en organisation, som celler i en organisme.<\/li>\n\n\n\n<li>L\u00e6re: Lykken er afh\u00e6ngig af, om vi kan og vil arbejde sammen.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I disse teorier kan begreberne \u201dorganisation og medarbejder\u201d udskiftes med begreberne \u201dsamfund og borger\u201d, og vi kan s\u00e5ledes via Greiner og Whittington betragte samfundsudvikling som et resultat af borgernes kompetenceniveau. Samfundsudvikling sker alts\u00e5, n\u00e5r 1) uform\u00e5ende borgere 2) tilegner sig f\u00e6rdigheder, 3) arbejder individuelt og 4) forpligter sig overfor deres medborgerne.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">De politiske ideer<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Politik er at opfatte noget som et problem og at foresl\u00e5 en l\u00f8sning, og dette g\u00f8r man p\u00e5 baggrund sin id\u00e9. Endelsen &#8220;isme&#8221; betyder sindelag eller <em>k\u00e6rlighed til, <\/em>og de politiske ideer viser s\u00e5ledes vores pr\u00e6ferancer for bestemte l\u00f8sninger.<\/p>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\">Liberalismen<\/h4>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Frem til Den Franske Revolution i 1789 var alle stater monarkier som fungerede med eller uden st\u00f8tte fra adlen eller kirken. Det var den herskende id\u00e9, som kunne man ikke mene noget om og ikke kunne frav\u00e6lge.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"709\" height=\"1010\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-20.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-108\" style=\"width:549px;height:auto\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-20.png 709w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-20-211x300.png 211w\" sizes=\"auto, (max-width: 709px) 100vw, 709px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Stavnsb\u00e5ndets oph\u00e6velse i Danmark i 1788.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den Franske Revolution forl\u00f8b under parolen &#8220;Frihed, ligehed og broderskab&#8221;, hvor &#8220;frihed&#8221; (af fransk <em>libert\u00e9<\/em>) senere blev til den f\u00f8rste politiske -isme, nemlig liberalismen. Denne id\u00e9 udtrykte den vurdering, at samfundets medlemmer ville v\u00e6re lykkeligere, hvis alle havde lige rettigheder.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1007\" height=\"621\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-21.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-109\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-21.png 1007w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-21-300x185.png 300w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-21-768x474.png 768w\" sizes=\"auto, (max-width: 1007px) 100vw, 1007px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Den Franske Menneskerettighedserkl\u00e6ring fra 1789 fastslog, at 1) Menneskene f\u00f8des og forbliver lige i ret\u00adtigheder. 2) &#8230; disse er friheden, ejendomsretten, sikkerheden og retten til modstand mod undertrykkelse, og at 3) Friheden best\u00e5r i at kunne g\u00f8re det, som ikke skader n\u00e6sten\u2026<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Revolutionen gjorde s\u00e5ledes op med royalismen, alts\u00e5 ideen om at monarken ener\u00e5digt tog alle beslutninger vedr\u00f8rende samfundet og s\u00f8rgede for, at alle samfundets medlemmer var lykkelige. \u00c6ndringen af denne id\u00e9 til liberalisme f\u00f8rte til en ny statsdannelse, hvor alle blev ligev\u00e6rdige borgere med ret til tr\u00e6ffe beslutninger omkring eget liv. <\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Regimet skiftede fra arvekonged\u00f8mme til republik med folkevalgt leder<\/li>\n\n\n\n<li>Samfundets medlemmer, som under monarkiet havde v\u00e6ret kongens eller adelsm\u00e6nds ejendom, fik nu status som borgere<\/li>\n\n\n\n<li>Borgerne fik ret til at deltage i samfundets ledelse, ret til at drive virksomhed, ret til at ytre sig, ret til personlig beskyttelse og ret til at forf\u00f8lge egne m\u00e5l<\/li>\n\n\n\n<li>Retssystemet gik fra vilk\u00e5rlige domme afsagt af regenten til uvildige dommeres domsafsigelser ud fra nedskrevne love<\/li>\n\n\n\n<li>Magten gik fra monarkens fuldkomne magt til tredeling af magten<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"674\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-19-1024x674.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-107\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-19-1024x674.png 1024w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-19-300x197.png 300w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-19-768x505.png 768w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-19.png 1032w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Maleri af underskrivelsen af Den amerikanske uafh\u00e6ngighedserkl\u00e6ring af 1776: \u201dVi anser disse sandheder for indlysende: &#8230; at alle mennesker er skabt lige\u2026\u201d<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\">Nationalismen<\/h4>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ved skiftet fra monarki til republik opstod behovet for ny m\u00e5de at definiere sin identiet, alts\u00e5 hvordan samfundet skulle kende sine egne og adskille sig mod omverden. L\u00f8sningen p\u00e5 dette problem blev en ny id\u00e9, nemlig nationalismen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Begrebet nationalisme har sine r\u00f8dder i det latinske ord <em>na<\/em>tio, at f\u00f8des. Nationalisme er k\u00e6rlighed til ens f\u00f8deland, herunder flaget, sproget, egnsretterne, troen, kulturen og folkelig helte.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I det danske folkestyres sp\u00e6de start var der ikke partier, men den f\u00f8rste gruppering, som samlede sig, tog navnet &#8220;De Konservative&#8221;. Deres id\u00e9, alts\u00e5 konservatismen, var at forhindre nedbrydningen af den royale, patriarkalske samfundsorden.<\/p>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\">Kommunisme og socialisme<\/h4>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Omkring 1850 formulerede sociologen Karl Marx sin teori om, hvordan samfund udvikler sig mod at blive kommunistiske, alts\u00e5 f\u00e6llesskabssamfund. Kommunismen, eller marxismen som kommunismen ogs\u00e5 kaldes, er et samfund, hvor alle samfundets medlemmer deler v\u00e6rdierne ligeligt.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"828\" height=\"1024\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-18-828x1024.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-106\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-18-828x1024.png 828w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-18-243x300.png 243w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-18-768x950.png 768w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-18.png 840w\" sizes=\"auto, (max-width: 828px) 100vw, 828px\" \/><figcaption class=\"wp-element-caption\">Illustration af det klassedelte samfund.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Marx s\u00e5 p\u00e5 sine medborgere fra et sociologisk perspektiv og kom frem til, at de var opdelt i en arbejderklasse og overklasse, og at overklassen var uvillig til at dele v\u00e6rdierne. For at sikre udviklingen frem mod borgernes velvillige deling af ressourcerne, s\u00e5 var det n\u00f8dvendig at tage magten, og denne id\u00e9, alts\u00e5 magtud\u00f8velse p\u00e5 f\u00e6llesskabets vegne, kaldte Marx for socialisme.<\/p>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\">Socialdemokratisme og andre voldelige -ismer<\/h4>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I Danmark var demokratiet i 1870&#8217;erne blevet s\u00e5 udbredt, at fattige m\u00e6nd fra arbejderklassen ogs\u00e5 m\u00e5tte stemme. Partiet &#8220;Den Internationale Arbejderforening for Danmark&#8221; var et reformistisk, socialistisk parti efter marxistisk forbillede, og partiet skiftede senere navn til Socialdemokratiet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Efter revolutionen i Rusland i 1918 skulle revolutionens ledere l\u00f8se opgaven med at l\u00f8fte en befolkning af forarmede, st\u00e6rkt religi\u00f8se analfabeter op til at blive velvillige deltagere et kommunistisk samfund. Det var Lenin, som stod for denne opgave, hvilken han og siden Stalin satte i v\u00e6rk med vold og magt med millioner af d\u00f8de til f\u00f8lge.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I 1930\u2019ernes Europa opstod fascismen, som var en voldelig socialisme. Ligeledes opstod nationalsocialismen i Tyskland, som ogs\u00e5 var en voldelig nationalisme.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">F\u00e6lles for disse ideer er, at man betragter individets manglende vilje til at dele ressourcerne som et problem, til hvilket man anser vold som en n\u00f8dvendig l\u00f8sning. Volden har stalinisterne, maoisterne og socialisterne brugt til at f\u00e5 magt over individerne, alts\u00e5 arbejdsgivere og &#8220;kapitalister&#8221;, s\u00e5vel som fascisterne brugte vold til f\u00e5 magt over arbejderne og som nazisterne fik magt over kommunisterne.<\/p>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\">Individualismen<\/h4>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Individualismen udspringer af liberalismen, men flytter fokus. Liberalismen \u00f8nskede, at borgerne fik frihed og beskyttelse mod undertrykkelse, og individualismen st\u00e5r ovenp\u00e5 liberalismens sejr og \u00f8nsker plads til individets fulde udfoldelse af sin unikke identitet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Denne ide er nyere dato og tager i h\u00f8j grad afs\u00e6t i en afvisning af nationalismens identifikation og i psykologien. Her er det lykken at finde sig selv og at reparere sin traumatiserede fortid, men man anser kun sig selv som succesfuld, hvis man er blevet kendt eller har mange &#8220;f\u00f8lgere&#8221;.<\/p>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\">Humanismen<\/h4>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den sidst tilkomne id\u00e9 er humanisme, som udspringer af eksistentialismen. Denne id\u00e9 ser man formuleret i FN\u2019s Menneskerettighedskonvention fra 1948, som stadf\u00e6ster, at vi ikke blot er borgere j\u00e6vnf\u00f8r nationale konstitutioner, men er &#8220;mennesker&#8221; j\u00e6vnf\u00f8r denne internationale konvention.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I mods\u00e6tning til liberalismens krav om frihed, og socialismens undertrykkelse, s\u00e5 tilf\u00f8jer humanismen et nyt begreb: &#8220;pligt&#8221;. Hvis man vil g\u00f8re sig fortjent til menneskerettighederne, s\u00e5 kr\u00e6ver det, at man forpligter sig overfor f\u00e6lleskabet, alts\u00e5 at man frivilligt tager et personligt valg om at ville sine medmennesker det bedste.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De politiske ideer tildeler magt til enten individet eller til staten:<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"700\" height=\"420\" src=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/image.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-147\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/image.png 700w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/image-300x180.png 300w\" sizes=\"auto, (max-width: 700px) 100vw, 700px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<h1 class=\"wp-block-heading\">Diskussion<\/h1>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Unders\u00f8gelsen af menneskehedens ideer leder frem til f\u00f8lgende konklusioner:<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Delkonklusion 1: Alle ideer har f\u00e6lles tr\u00e6k<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Umiddelbart ses det, at alle ideer har f\u00f8lgende tr\u00e6k til f\u00e6lles:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li><span style=\"color: initial;\">Ideer fungerer som l\u00f8sningsforslag p\u00e5 problemer <\/span><\/li>\n\n\n\n<li><span style=\"color: initial;\">M\u00e5let er at sikre individets og f\u00e6llesskabets overlevelse og lykke<\/span><\/li>\n\n\n\n<li>Problemerne <span style=\"color: initial;\">beskrives som uomg\u00e6ngelige og \u00f8del\u00e6ggende vilk\u00e5r, som vi skal l\u00e6re at h\u00e5ndtere, fx vores instinkter, seksualdrift, f\u00f8lelser og selviskhed<\/span><\/li>\n\n\n\n<li><span style=\"color: initial;\">De forbedringer, som vil sikre vores lykke, beskrives som en opadg\u00e5ende bev\u00e6gelse<\/span><\/li>\n\n\n\n<li>Lykken afh\u00e6nger af f\u00e6llesskabet<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Delkonklusion 2: Alle ideer har tre elementer<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Umiddelbart ses det, at alle religi\u00f8se, filosofiske og videnskabelige ideer besvarer tre sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/p>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\">\n<li>En&nbsp;<strong>skabelsesberetning: <\/strong>Hvordan opstod livet?<\/li>\n\n\n\n<li>Et&nbsp;<strong>verdensbillede: <\/strong>Hvad best\u00e5r vores verden af?<\/li>\n\n\n\n<li>En&nbsp;<strong>l\u00e6re<\/strong>: Hvad skal vi g\u00f8re for at blive lykkelige?<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det kan videre konkluderes, at vores skabelsesberetning er af afg\u00f8rende betydning, for ud af den opst\u00e5r vores verdensbillede. Ud af vores verdensbillede opst\u00e5r til geng\u00e6ld vores l\u00e6re, alts\u00e5 forklaringen p\u00e5, hvordan man bliver lykkelig.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vores l\u00e6re er af stor betydning, for det er med den i h\u00e5nden, at vi fors\u00f8ger at l\u00f8se de problemer, som vi m\u00f8der, dvs. vores politik, og det er netop, n\u00e5r man skal enes om politiske l\u00f8sninger, at det bliver tydeligt, hvis vi har forskellige ideer.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Delkonklusion 3: De fire grundideer<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ideerne kan opdeles efter to dimensioner:<\/p>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\">\n<li>Tildeler de magt til en institution eller til individet?<\/li>\n\n\n\n<li>Ud\u00f8ves magten for egen eller f\u00e6llesskabets skyld?<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De to dimensioner giver fire paradigmer:<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"910\" height=\"605\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Skaermbillede-776.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-57\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Skaermbillede-776.png 910w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Skaermbillede-776-300x199.png 300w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Skaermbillede-776-768x511.png 768w\" sizes=\"auto, (max-width: 910px) 100vw, 910px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De fire paradigmer kan med henvisning til ideernes kronologi samt til sociologien og ledelsesteorien s\u00e6ttes i r\u00e6kkef\u00f8lge og viser nu en udvikling med fire grundideer.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"938\" height=\"583\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Skaermbillede-779.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-69\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Skaermbillede-779.png 938w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Skaermbillede-779-300x186.png 300w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Skaermbillede-779-768x477.png 768w\" sizes=\"auto, (max-width: 938px) 100vw, 938px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Delkonklusion 4: De tre kriser<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er en gennemg\u00e5ende forst\u00e5else, at livet rummer problemer, men ogs\u00e5 at overvindelsen af disse problemer f\u00f8rer til v\u00e6kst. En gennemg\u00e5ende forst\u00e5else er ogs\u00e5, at l\u00f8sningen p\u00e5 problemerne er en f\u00e6lles opgave.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Med henvisning til en historisk forst\u00e5else, til Kierkegaards stadiel\u00e6re, til Marx&#8217; sociologiske teori og til ledelsesvidenskaben kan der udpeges tre kriser<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Anarkismens krise\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Befolkningenstilv\u00e6ksten og menneskets effektive jagtmetoder har f\u00f8rt til mangel p\u00e5 ressourcer\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>L\u00f8sning: Agerbrug, hvilket stiller krav om fred, organisering, vidensdeling, h\u00f8st, opbevaring, ejerskab og handel<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n\n\n\n<li>Arkismens krise\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Krisen de arkistiske samfund best\u00e5r af flere kriser: 1) Eksterne sammenst\u00f8d med tilst\u00f8dende folk, 2) organiseringen er blevet for omfattende, ineffektiv og tabsgivende, og 3) interne magtkampe og utilfredshed, som samlet set f\u00f8rer til mangel p\u00e5 ressourcer\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>L\u00f8sning: Decentralisering af magten, dvs. konstituering af borgerrettigheder, hvorved der give plads til individuel foretagsomhed<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n\n\n\n<li>Individualismens krise\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Krisen i individernes frie udfoldelse best\u00e5r af flere kriser: 1) Mangel p\u00e5 arbejdskraft, 2) mangel p\u00e5 aftagere\/publikum og 3) mangel p\u00e5 respekt for natur og folk, herunder at man stadig h\u00f8jere grad fjerner sig fra naturen for at kunne definere sig selv som unik og for at kunne opdyrke nye markeder.\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>L\u00f8sning: Uselviskhed, hvor man &#8220;glemmer sig selv&#8221;, og forpligter sig til at arbejde og leve for andres vel.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Konklusion: En ny videnskab: Ideologien<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvis man ser p\u00e5 lighederne i menneskehedens mange ideer, s\u00e5 kommer man frem til de fire delkonklusioner. P\u00e5 den baggrund kan man p\u00e5st\u00e5, at vores forskellige ideer blot er variationer over en f\u00e6lles &#8220;ur-id\u00e9, og at vi vil have det samme, nemlig overlevelse og lykke, herunder at kunne navigere sikkert udenom \u00f8del\u00e6ggende f\u00e6nomener som selviskhed og ukontrolleret k\u00f8nsdrift.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ser man derimod p\u00e5 forskellene i vores ideer, s\u00e5 f\u00e5r man \u00f8je p\u00e5 en udvikling, som viser en sammenh\u00e6ng mellem ideerne og samfundenes udvikling. Bogens pr\u00e6mis er Platons forst\u00e5else af sammenh\u00e6ngen mellem id\u00e9 og virkelighed, og p\u00e5 den baggrund kan det konkluderes, at der er grundlag for at formulere en ny videnskab, nemlig Ideologien.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ideologien p\u00e5st\u00e5r s\u00e5ledes, at vi som mennesker lever p\u00e5 et udviklingstrin, at vi kommer i krise, og at vi, hvis vi form\u00e5r at finde en l\u00f8sning, alts\u00e5 en bedre id\u00e9, udvikler os op p\u00e5 et h\u00f8jere trin. Samlet set p\u00e5st\u00e5r ideologien, at vi grundl\u00e6ggende kan leve efter fire forskellige ideer, og at vi undervejs i vores udvikling skal igennem tre forskellige kriser.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ideologien kan illustreres i en model:<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"541\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Skaermbillede-774-1024x541.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-53\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Skaermbillede-774-1024x541.png 1024w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Skaermbillede-774-300x158.png 300w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Skaermbillede-774-768x406.png 768w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Skaermbillede-774-1120x592.png 1120w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Skaermbillede-774.png 1134w\" sizes=\"auto, (max-width: 1024px) 100vw, 1024px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Da ideologien er en slags &#8220;meta-id\u00e9&#8221; eller en essens af alle menneskehedens mange ideer, s\u00e5 er ideologien ogs\u00e5 svaret p\u00e5 unders\u00f8gelsens sp\u00f8rgsm\u00e5l: &#8220;Hvordan hj\u00e6lper vi hinanden med at \u00e6ndre vores samfund til det bedre?&#8221; Svaret er, at skal enes om, at vi udvikler os mod at blive mennesker.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Perspektiver<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e6rv\u00e6rende unders\u00f8gelse tog udgangspunkt i \u00f8nsket om at finde en m\u00e5de, hvorp\u00e5 vi kan skabe gensidigt bedre vilk\u00e5r for hinanden, og konklusionen er, at vi skal l\u00e6rer af ideologien og konkret \u00e6ndre vores ideer til humanisme. Vi st\u00e5r derfor nu med et nyt sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvordan udbreder vi denne forst\u00e5else, og hvorfor er den ikke allerede udbredt?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I forl\u00e6ngelse af unders\u00f8gelsens egen konklusion, s\u00e5 m\u00e5 den manglende udbredelse skyldes manglende udvikling. Det kan imidlertid ikke handle om, at humanismen ikke skulle v\u00e6re blevet opfundet f\u00f8r nu, for b\u00e5de Kristendommen, Islam og Buddhisme samt FN\u2019s Menneskerettighedskonvention rummer netop medmenneskelighed og tilgivelse, s\u00e5 \u00e5rsagen m\u00e5 v\u00e6re, at personer p\u00e5 lavere udviklingstrin ser en fordel for dem selv i at fastholde deres virkelighed, fx:<\/p>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\">\n<li>Undervejs som videnskaberne i middelalderen udfordrede den katolske kirkes position, blev videnskabsfolk, herunder almindelige mennesker, som fors\u00f8gte sig med l\u00e6gekunsten, udr\u00e5bt som hekse og br\u00e6ndt p\u00e5 b\u00e5let.<\/li>\n\n\n\n<li>Undervejs som nye befolkningsgrupper kr\u00e6vede individuelle rettigheder, fx arbejdere, som kr\u00e6vede retten til at forsamles og til at organisere sig, blev ledere for den slags organisationer t\u00e6sket og f\u00e6ngslet, fx Louis Pio i Danmark, Mandela i Sydafrika, Victor Jara i Chile, Che Guevara, fagforeningsfolk under Franco i Italien og under McCarthy i USA og mange, mange tusinder mindre prominente personer, som blot er forsvundet.<\/li>\n\n\n\n<li>Undervejs som nye politiske ideer vandt flertal, blev s\u00e5danne lande udsat for milit\u00e6rkup, fx som foranstaltet af USA i Chile, Iran, Pakistan, Syrien, Libyen, Afghanistan, Nicaragua og og og\u2026<\/li>\n\n\n\n<li>Undervejs som en stadig bredere folkelig samtale blev mulig via sociale medier, har \u201dnogen\u201d form\u00e5et at censurere disse medier, fx forbuddet mod at omtale den globale Corona-strategi negativt eller blokeringen af den tidligere amerikanske pr\u00e6sident Donald Trump fra Twitter.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Udbredelsen af humanismen m\u00e5 alts\u00e5 betragte som en fakkel, som med livet som indsats b\u00e6res videre af dem, som kan og t\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n<h2 class=\"wp-block-heading\">Humanisme<\/h2>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For at give denne unders\u00f8gelse den vidtr\u00e6kkende konsekvens, som er dens hensigt, og som er konsekvensen af formuleringen af ideologien, s\u00e5 f\u00f8lger her en definition af humanismen:<\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Skabelsesberetning: Intet var, men Intetet delte sig i lys og m\u00f8rke, udad og indad og i bev\u00e6gelse og hvile, og derudaf opstod alt.<\/li>\n\n\n\n<li>Verdensbillede: Alt er \u00e9t med alt, vi er \u00e9t med alt omkring os, og alt, hvad vi ser og oplever, er en del af os selv.<\/li>\n\n\n\n<li>L\u00e6re: Vi bliver lykkelige af at hj\u00e6lpe hinanden, for det er os selv, som vi hj\u00e6lper, og i alle m\u00f8der skal vi handle med k\u00e6rlighed, tolerance og \u00e6rlighed. Vi har pligt til at skabe dialog, s\u00e5 vi sammen kan skabe fred, velstand og hygge.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Realiseringen af humanismen vil skabe en verden, hvor de f\u00e5 humanister vil se de mange &#8220;dyr&#8221;, &#8220;folk&#8221; og &#8220;individer&#8221; i sig selv og b\u00e6re over med dem, deres drifter, vold og vildfarelser. De vil ranke deres rygge og mindes FN\u2019s Menneskerettighedskonvention:<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dDe&nbsp;i&nbsp;denne&nbsp;konvention&nbsp;deltagende&nbsp;stater \u2026 erkender, at det er det enkelte menneskes skyldighed, i kraft af dets forpligtelser over for sine medmennesker og overfor det samfund, som det tilh\u00f8rer, at s\u00f8ge de i denne konvention anerkendte rettigheder fremmet og overholdt\u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Slut.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"593\" height=\"461\" src=\"http:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-23.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-115\" style=\"width:840px;height:auto\" srcset=\"https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-23.png 593w, https:\/\/ideology.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/image-23-300x233.png 300w\" sizes=\"auto, (max-width: 593px) 100vw, 593px\" \/><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Abstract The question is how do we help each other change our society for the better? This study concludes that we need to view our society from an ideological perspective, i.e. that we need to look at ourselves and our ideas scientifically, so that we can individually and collectively use ideology as a guide for&hellip; <\/p>\n<p class=\"simppeli-read-more\"><a href=\"https:\/\/ideology.dk\/\" class=\"more-link\">Continue reading <span class=\"screen-reader-text\">Thesis<\/span> <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"class_list":["post-2","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ideology.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ideology.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/ideology.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ideology.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ideology.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/ideology.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":160,"href":"https:\/\/ideology.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2\/revisions\/160"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ideology.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}